Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der i efteråret 1915 blev indsat i Champagne.
Schlampanje d. 11. 12. 1915
Kære Allesammen! Hav mange, mange Tak for Eders kære Brev og Pakke med Smørret og Flæsket. Hvor det da er godt at I alle er sunde og raske. Jeg kan, Gud ske Lov, kun skrive det samme om mig selv. Endskønt jeg de sidste Dage har været plaget med Hovedpine, men det er de næsten alle her. Det kommer vel nok af de evindelige Drønen, Mavespænding og Lufttrykket af Eksplosionerne. Det er jo urolig her igen og hvad her bliver brugt af Amunition er forbavsende. Som på Kortet meddelt har vi jo grebet an her, men Franskm. har hver Dag gjordt Modangreb, uden Resultat og heldigvis også uden forudgaaende Kanonade.
– Alt står i Gud Faders Hånd, lad der ske vad der vil, han vil kun hvort Bedste. Ikke hvor, men hans Villie ske, o, gid vi kunde sige det med inderlig Hengivenhed! – Men jeg er ved frejdigt Mod, han har nu så ofte beskærmet mig, hvor efter menneskelig Beregning, den visse Død havde været Følgen. Sidst i Går. Jeg var gaaet ned og vilde vaske mit Kogekar. Pumpen står ved Siden af Løbegraven – naturligvis ovenfor, så der var ikke den mindste Dækning. Hvort svære Artl. skød samtidig meget heftig og derved har jeg ikke hørt at en fjendtlig Granat kom tilsusende, før den slog ned ca. 20-25 Skridt bag mig. Det var en meget svær og alene Luftrykket kunde have været nok, men ikke engang en Splitter traf mig. Noget før blev een dræbt på samme Sted og der slog Granaten ned mange Gange så langt borte. Altså når det ikke er Guds Villie, så sker der heller ikke noget.
– Seer at I har fået Brev fra N. P. Hvad Rygtet angår at vi skulde til Metz eller Muhlh. er det sandt nok at det er bleven udbredt her mellem Tropperne. Det er vel nok for at give dem frisk Mod at holde ud en Tid her endnu, for de er ved at blive utilfredse og vil afløses her. Jeg har aldrig omtalt det, da jeg ikke selv tror på det, dertil er vi blevne for ofte narrede! Men der er jo altid nogle som er lettroende nok og for dem kan det jo være en Trøst.
– Mon det da ikke snart holder op, men Udsigter er der jo ikke endnu! Seer af Brevet at Du er ved at sørge for Julepakker, lille Mor. Send endelig ikke for meget, der er ikke den Del jeg Mangler og det bliver jo let til Besvær, hvis vi da skal trække om især. Når I vil sende en lille Pakke hver 3die Dag som sædvanlig, så kommer jeg meget godt ud af det. – Kålen er ikke kommen endnu. – Vil nu også skrive til Modersmålet om en Hilsen i Bladet til Julen.
– – Har I været i Hjordtkær, kære Fader. I denne Tid er sådan en Tyr vist ikke godtkøbs! Hvad kostede den gamle? Det er jo svimlende Priser der betales for Kvæget. Er der ikke den mindste Smule Kraftfoder at faa? Hvorledes holder Roerne sig – er det lutter Kolrabi? Hvormange får de om Dagen? Det gælder jo vist om at få dem til at slå til, til Udbindingen, da det jo vist bliver rent galt når de slipper op. Hvor megen Mælk har I og af hvormange Køer? – Kan Hestene holde sig? O, hvor jeg længes efter blot at kunne komme til at gå ovenpå Guds skønne Jord. Gud give os snart Fred og at vi må samles igen hvilken Lykke!!
Nu de kærligste Hilsener – Eders Thyge
Har haft Regn de sidste Dage, et utroligt svineri.
(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)