Georg Hansen, Broager, forsøgte på mange forskellige måder at undgå at komme til fronten. I efteråret 1915 meldte han sig syg med dårligt hjerte og kom på lazaret. En festlig aften i byen i Flensborg afslørede dog, at han ikke fejlede det mindste, og han fik besked om at tage tilbage til sit regiment ved fronten. I stedet tog han til Magdeburg, hvor hans regiment havde kaserne.

— Næste Dag … var der mange, der skulde til Lægen. Jeg skulde ogsaa med. Da jeg kom for, spurgte han, om jeg havde været i Felten. Jeg sagde: »Ja, det har jeg været siden i Marts«. — Lægerne talte saa om, at det nok var bedst at sende mig paa Orlov. Og det havde jeg jo ikke noget imod …
Jeg havde travlt med at komme hen paa Skrivestuen. Jeg meddelte Feldwebelen, at Lægen havde bevilget mig Orlov.

Feldwebelen sagde, at saadanne Laser og Pjalter, som jeg gik i, kunde jeg ikke rejse i, for jeg lignede mere en Sigøjner end en tysk Soldat. Jeg gik straks hen paa Beklædningsdepotet, og med stort Besvær fik jeg udleveret noget pænt Tøj.

Saa meldte jeg mig igen hos Feldwebelen. Han sagde, at nu lignede jeg jo igen et Menneske. Om Aftenen blev jeg kaldt hen paa Skrivestuen og fik udleveret mit Orlovsbevis. Det gjaldt for fjorten Dage. Jeg kunde næsten ikke tro mig selv, og da jeg kom hjem, kunde min kone endnu mindre forstaa det.

DSK-årbøger 1960