Under mærket Chr. beretter en nordslesviger om sin krigstid ved Infanterie-Regiment Nr. 84´s anden bataljon. Regimentet var i foråret kommet til Champagne:

Vi blev sat ind ved Somme-Py, en Stilling, der ikke netop kunde siges at høre til de rolige. Der stod mange haarde Fægtninger her. Man nøjedes ikke med at bekæmpe hinanden over Jorden, men ogsaa under eller rettere i Jorden stod der en forbitret og uhyggelig Kamp, der senere gik over i Historien som »de store Sprængninger i Champagne«. Man underminerede hinandens Skyttegrave. Minegange blev fra de franske drevet ind under vore og fra vore ind under de franske Skyttegrave. Om Natten kunde vi tydeligt høre, hvorledes Franskmændene borede og arbejdede i Jorden under os. Naar saa Boringen hørte op, vidste vi, at Sprængningen forestod. De udborede Gange blev fyldt med Dynamit, en Lunte sat til, og en skønne Dag røg hele Skyttegraven med samt dens Indhold i Luften. At gaa og vente, at ligge stille i Understanden og vide, at det hele hvert Øjeblik kunde bryde sammen om én, var noget af det mest nervepirrende i Frontsoldatens Tilværelse.

Mange har mistet Livet ved disse Sprængninger, mange er bleven lemlæstede, og mange er bleven levende begravet. I Forbindelse med en Sprængning fulgte altid et hurtigt og for det meste voldsomt Angreb. Det gjaldt om for dem, der udførte Sprængningen, at besætte det sprængte Terræn, inden Modstanderen atter var kommen til Besindelse. Der kunde saa følge dagelange, oprivende og blodige Kampe om et saadant elendigt Stykke sønderrevet Jord, som dog for det meste maatte opgives igen — naar et tilstrækkeligt stort Antal Mennesker var ødelagt. Champagnetiden hører, som saa mange andre, til dem, vi aldrig glemmer.

(Fra Almanak for Nordslesvig 1935)