Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv.

Af Allan Otto Wagner

Dagen efter skulde vi storme Pikstern. Jeg var med i en Patrouille forude paa 16 Mand for at udspionere Fjenden. Vi saa imidlertid ingen, og om Natten var vi gaaet op paa et Loft for at sove. Jeg stod paa Vagt i Haven uden for Gaarden.

Pludselig hørte jeg Hestetrampen og vilde ind og melde det, men inden jeg kom gennem Gaarden, kom der nogle Kosakker. Jeg kom ubemærket ind i Laden, hvor jeg skulde op paa Loftet, men kunde ikke finde op i Mørket.

Kosakkerne var allerede ved Døren. Jeg smuttede ind under en Trillebør og laa ganske stille. Kosakkerne kom ind og bandt deres Heste. Trillebøren lod de heldigvis staa. Jeg turde næsten ikke trække Vejret, for hvis de opdagede mig, kunde de jo nok tænke sig til, at der maatte være flere Tyskere i Huset. Da de havde bundet Hestene, gik de igen, og jeg kravlede op paa Loftet og fortalte det hele.

Underofficeren, der førte os, kommanderede os først ned, men det nægtede vi, der var ingen, der havde Lyst til at give sig i Kamp med Kosakkerne i Mørket.

Endelig opdagede vi et Hul i den anden Ende af Loftet. Jeg kravlede derhen. Det var ud imod Haven, og jeg kunde skimte en Kosak, der skulde staa Vagt, men han havde sat sig ned og sov trygt, lænet mod Muren.

Jeg kravlede ud af Hullet og sprang ned i Haven. Kosakken sov endnu, og jeg skulde lige forbi ham. Hans Karabin stod imellem Knæene, lænet op imod Skulderen. Jeg havde intet Gevær, hvorfor jeg greb hans Karabin og gav ham et Slag i Hovedet med Kolben, saa han sank sammen uden et Kny.

Jeg løb saa tilbage og meldte det, og tyve Minutter efter var Gaarden omringet og Kosakkerne taget til Fange.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)