Den gotiske Udfordring

Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.
I kan sende en skanning (gerne i en opløsning på 300 dpi) til Hanne C. Christensen her.

Denne uges udfordring er et postkort skrevet af Christen Jørgensen Wolf (1878-1948) i januar 1916 og sendt til dennes mor. Motivsiden kan ses på hans personside. Postkortet er 2024 i privateje og en scanning er indsendt til Sønderborg Slot i oktober 2024.

Postkort skrevet januar 1916 af Christen Jørgensen Wolf (1878-1948). Original i privateje 2024.

2 tanker om “Den gotiske Udfordring”

  1. Feldpostkarte

    Altentheilerin
    Marie M. Wolf
    Westerkoppel
    b. Sönderby
    Kr. Sonderburg

    Schleswig den 4 Jan. 1916

    Kjære Moder
    Vil hermed ønske Dig et
    velsignet Nytaar, kjære
    Moder, og lade Dig vide
    at jeg endnu har Sundhed.
    Hils min stakkels nedbøi-
    ede Svigerinde; Vor Herre
    vil hjælpe Eder at bære
    det tunge Kors. Tusind
    Hilsener sender Dig
    Din kjære Søn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *