Senest opdateret 22. november 2023

Persondata
Født: 19/09-1885, Busholm v/Iller, Broager Sogn
Død: 22/12-1971
Uddannelse: –
Erhverv: Landarbejder, fabriksarbejder på teglværkerne mv
Bopæl: Dybbøl By, Dybbøl Sogn
Hustru: Gift 02/10-1910 i Broager Kirke med Magdalene Callesen, født 08/12-1899
Børn: Ellen Wolff, født 17/11-1911, Peter Rudolf Wolff, født 14/06-1913, Christian Wolff, født 15/12-1915, Andreas Wolff, født 16/03-1920

Militære løbebane før krigen
–

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed(er): –
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: –

Efter krigen (hvis oplysningerne kendes)
Kilder
Kirkebog, fødte, Broager, RAA

PERSONOPLYSNINGER ANG. KRIGSDELTAGERE 1914-1918
(til den www.denstorekrig1914-1918)
WOLFF, ANDREAS (optantsøn)
Født: 19. september 1885 i Busholm v. Iller.
Død: 22.12.1971.
Erhverv: Fodermester/fabriksarbejder, teglværkerne og Solo-fabrikken i Sønderborg mv.
Bopæl: Dybbøl by
Hustru: Magdalene Callesen, født 8. december 1899. Gift 2. oktober 1910 i Broager Kirke.
Militære løbebane under krigen:
Der var ingen soldatertjeneste før krigen.
Blev i første omgang kasseret på session, men indkaldt i 1915 til Slesvigske infanteriregiment 84, hjemhørende i Slesvig. Indkvarteringen var på Gottorp Slot. Den sidste afpudsning inden fronten – felttjeneste og fægtningsskydning – foregik i Lockstedter Lager i Holsten.
Regiment 84 blev først indsat på Østfronten – bl.a. nævnes byen Smolensk tæt på Moskva. Senere blev 84-erne overført til Vestfronten, hvor regimentet senere blev opløst og resterne opsuget af andre regimenter. Feltpostkort viser, at han også var grenadier i et bayrisk artilleriregiment nr. 20.
Han deltog i de slag, hvor 84-erne blev indsat: Verdun – Somme – højde 304 – Toter Mann/Mort Homme – Fort Douamont. Han beskrev højde 304 som helvede på jorden – med de voldsomme bombardementer.
To gange blev han såret af granasplinter i ryggen – Han nævner, at han som såret flakkede rundt i mørket uden at kunne finde sanitets- og forbindingspladsen. Havde tyfus og andre sygdomme i flere omgange. Var på lazaret og på rekreation.
I feltpostkort dateret 11. maj 1917 og 4.oktober 1917 fortæller han, at alt er vel, men han må ikke nævne, hvor han er.
Taget til fange: 22. oktober 1917 bliver han taget til fange af franskmændene ved Chemin des Dames:
Franskmændene overrendte vores skyttegrave og stillinger og tvang os ud af vores understand med geværer og bajonetter, og vi måtte kun medbringe vores brødposer.”
Efter tilfangetagelsen overført til Aurrillac-lejren for dansksindede sønderjyder, hvor han arbejdede for franske bønder.
Han blev indskibet fra fransk havn i 1919 – iført en dansk sort militærkappe og fransk skråhue.
Ankom til Odense i april 1919 med skibet Sct. Thomas, hvor de blev vel modtaget og derefter blev genforenet med familien.
Der gik lang tid efter tilfangetagelsen i 1917 før familien hjemme blev underrettet, hvilket skete ad omveje fra en fransk-dansk organisation.
Kildeangivelse:
Andreas Wolff f. 1885 er min farfar og mine oplysninger er baseret på de informationer, han har videregivet til sin søn Andreas Wolff f. 1920 (min far). Min far skriftliggjort beretningerne, som jeg er i besiddelse af. Jeg har desuden som dreng hørt min farfar berette om krigen.
Mvh.
Povl Erik Wolff
Skovkrogen 18
7000 Fredericia
