Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.
I kan sende en skanning (gerne i en opløsning på 300dpi) til Hanne C. Christensen her.
Denne uges udfordring er et kort af birkebark. Kortet er i september 2023 blevet overdraget til Museum Sønderjylland, der har ca. 20 kort af denne type i samlingerne.
Kortet måler 14 x 9,5 cm. og er kun beskrevet på ydersiden af barkstykket. Det er sendt af Chresten Andersen Gefke (1875-1942) til hans yngste søn Nis (1911-1917).
![](https://denstorekrig1914-1918.dk/wp-content/uploads/2023/09/Gefke-Chresten-A-1875-1942-Birkebarkkort-1916-1024x687.jpg)
Rusland den 26.2.16
Kere Søn!
Hermed en kerlig Hilsen fra din Vater
i Skyttegraven. Hils Moder og Dine Søskende
og bliv en stor Dreng til Fader kommer
Hjem.
til Nis Gefke
Hilsen din Vater