24. december 2022. Julekalender: Julehilsen med gran og projektiler 1914

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Denne gang er det en indrammet julehilsen fra skyttegraven i 1914 – den først krigsjul.

Ingen havde regnet med, at krigen ville vare så længe som til julen 1914, og selv da havde de færreste fantasi til at forestille sig, at der skulle gå yderligere flere år, før krigen endelig var endt.

Denne komposition er sendt “fra felten” i julen 1914 og formentlig først indrammet senere.

Hilsenen lyder: “Ein Weihnachtsgruss aus dem Felde. 1914.”

Hilsenen er dekoreret med grangrene, seks projektiler, en granatsplint og en mønt.

Vi kender desværre ikke hverken afsenderen eller modtageren, men det er formentlig en soldat fra den slesvigske vestkyst.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *