Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 9. juli 1920:

”Ny Bellahøj” den 31 Juli 1920

Kære lille Anna!
Ja nu er jeg saa her igen og vil nu indfri mit Løfte til Dig om et rigtigt Brev. Du har forhaabentlig faaet mit Kort fra Korselitze, saa Du forstaar nok Grunden til, at dette Brev først kommer nu.

Jeg vil saa her fortælle Dig om at nogle af de skønneste Oplevelser, jeg nogensinde har haft, og jeg tør nok ogsaa sige nogle af de skønneste det er muligt for mig at faa. Vi var meget kede af, at Du ikke kunde være med men du var jo for langt borte.

Jeg vil nu begynde med Begyndelsen og give Dig en meget detaljeret Beskrivelse af hele vor Tur.

Vi startede paa selve Genforeningsdagen altsaa Fredag den 9. Juli om Morgenen Kl. 4½ fra Refsvindinge paa Cykler. Vi var den Morgen oppe Kl. 3, og hejsede Flaget Kl. 4 inden vi tog af Sted. Der var ingen andre end vi 3 Andreas, Bent og jeg oppe, og det var en Fest for os at hejse Dannebrog som det allerførste Glædestegn.

Vejret var saaledes, at det kunde blive til hvad som helst, men vi troede naturligvis paa Solen og cyklede glade af Sted ad Odense til i den Hensigt at cykle til Strib og derfra med Færgen til Fredericia og saa cykle til Vonsild, som er en lille Landsby ca 3 km syd for Kolding ad Vejen til Frederikshøj, her havde Hans nemlig skaffet os Værelser. –

Med storartet Rygvind og behagelig Temperatur naaede vi meget snart til Ellinge, hvor det opdagedes, at vi havde glemt Andreas’ Kikkert som Bent derfor blev sendt tilbage efter, hvilket medførte en Forsinkelse paa 20 Minutter, saa kørte vi videre til Odense og kørte lidt før Kl. 7 lige gennem Byen der var meget faa Mennesker paa Gaderne og næsten ingen Flag, men det var jo ogsaa tidligt om Morgenen.

Vi kørte saa videre ud ad Middelfart Landevej, som i Parentes bemærket er den frygteligste Vej, jeg nogensinde har kørt paa, den er nemlig aldeles ødelagt af Automobiler, saaledes at den bestaar af lutter meget dybe Huller.

De første 2 Mil fra Odense var næsten hele Tiden op ad Bakke men takket være en ret god Rygvind faldt de os slet ikke særlig vanskelige. Da Kl. blev henad 8½ befandt vi os lige ved Vissenbjerg og Vinden sløjede nu af og et Øjeblik senere øsede Regnen ned. Heldigvis var vi dog lige ved Vissenbjerg Kro og vi besluttede at spise Frokost her under Regnen. Det øsede så ned lige til Kl. 12, og vi sad i et aabent Lysthus dog med Tag og var ikke videre glade.

Imidlertid var der kommet endnu to Studenter med hvide Huer paa Cykle, de slog sig ned i Lysthuset lige ved siden af vort, og det varede naturligvis ikke længe førend vi begyndte at sludre sammen, og det viste sig da, at de begge var paa Vej til Sønderjylland ogsaa og kom fra Nyborg, hvor de hørte hjemme. De fortalte os saa, at det var meget lettere at tage over fra Middelfart til Snoghøj, hvor de vidste der var Skibsforbindelse i de Dage hele Dagen igennem, vi vilde derved spare os ca 2 Mil, og det besluttede vi os saa til at gøre.

Da Kl. var 12 og Regnen hørt op kørte vi saa videre alle 5 sammen. Vi kom saa efter at være blevet stænket til helt op ad Ryggen paa Grund af den rædselsfulde Vej uden noget Uheld til Middelfart Kl. ca 2 og kom straks over med Skibet.

I Middelfart holdt i Hundredevis af Automobiler som Dagen igennem havde passeret os og ventede paa at blive sat over. Skibet kunde nemlig kun rumme 4 Biler hver Gang, derimod var der god Plads til Cykler og vi havde saa den Triumf at komme over længe før de Automobiler, som havde passeret os lige ved Odense.

Imidlertid var det igen trukket op med meget sorte Skyer, og lige i det Øjeblik Skibet lagde til ved Snoghøj styrtede Regnen saa voldsomt ned, at vi alle blev aldeles gennemblødte inden vi kunde naa op til Hotellet, som dog ligger højest 5 Minutter fra Landgangsbroen.

Det var jo en trist Begyndelse, men vi tabte dog ikke Modet men klædte os straks om inde i Hotellets Garderobe, og da Regnen stadig øsede ned besluttede vi os til at drikke The der.

Jeg tror aldrig i hele mit lange Liv, jeg har været saa irriteret over Regn, som jeg var over denne, kort sagt vi sad i Snoghøj fra Kl. godt 2 til Kl. 7½ og Regnen øsede stadig ned, vi besluttede os saa til at køre alligevel, da vi jo skulde til Vonsild den Aften, og der jo dog var over 2 Mil derned.

Vi startede saa og opdagede oh Rædsel, at Andreas’ Cykel havde tabt den meste Luft af Bagringen, det blev dog besluttet at køre paa Pumperne saa langt vi kunde for om muligt at finde en Cyklesmed, da vi meget nødigt vilde i Lag med den snavsede Cykel selv.

Regnen hørte nu op, men Vejen var naturligvis frygteligt. I Begyndelsen gik det rigtigt godt med Cyklen men den sidste Mils vej til Kolding maatte vi pumpe næsten for hver Kilometer, vi var naturligvis ikke særlig glade, da vi kom der, frygtelig snavsede og noget trætte efter den lange Dags Køretur ad saa slette Veje.

Men da vi kom ind i Kolding By hvor vi skulde møde Hans ved Banegaarden, var der et stort Militærorkester der spillede Fædrelandssange bl.a. ”Dengang jeg drog afsted” og hele Byen var Flag, Blomster og Æresporte og mange Steder var Husene illuminerede, saa al vor Træthed var naturligvis med det samme som blæst væk.

Vi traf saa her Hans og sammen med ham spadserede vi gennem hele Kolding By, som var aldeles pragtfuld pyntet til at modtage Kongen den næste Morgen tidlig Kl. 8.

Da vi var kommet gennem Byen cyklede vi de 3 sidste km og kom til Vonsild Kl. ca 10, hvor vi fandt Kroen og fik vore Værelser anvist (de var storartede). Vi fik saa Aftensmad og kom ca Kl. 11 til Køjs.

Der var en voldsom Færdsel paa Vejen syd paa og Værten fortalte os, at han den Dag havde maattet sige Nej til over 1000 Mennesker, der vilde bo der om Natten. –

Hele Natten igennem en Automobilfærdsel, som jeg aldrig har hørt Mage til ikke et Minut mellem hver Bil og saa en Tuden hele Natten. Jeg sov meget lidt, Andreas slet ikke de andre to bedre, det var en drøj Omgang efter at have været oppe Kl. 3 og været paa Farten hele Dagen.

2. del af brevet bringes i morgen.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.