Senest ændret den 18. november 2020 8:57
Persondata
Født: 24/11-1899, Uphusum, Kreis Tondern.
Død: 15/01-1986.
Begravet på Daler sogns kirkegård.
Uddannelse: –
Erhverv: Arbejder
Bopæl: Daler sogn.
Hustru: Gift 1929 med Karen Sørensen (1908-1992).
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: –
Militære løbebane før krigen
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed(er): –
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Var 01/10-1918 i ”Frankrich” (Kilde: Folketælling 1921).
Efter krigen
Flyttede 1920 fra Trausted til Hviding sogn, hvor han februar 1921 var tjenestekarl.
Var 1930 arbejder ved Tønder Vejvæsen og bosat i Daler sogn.
Kilder
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Tønder Landråd, årgang 1899, Uphusum, Rigsarkivet. (Eksternt link, maj 2020).
Folketælling 01/02-1921, Hviding sogn, Høgsbro. Rigsarkivet. Opført som ”Kristian Povlsen”.
Folketælling 05/11-1930, Daler sogn, Daler. Rigsarkivet.
Dødsbiregister, Højer, RAA.
Kirkebog, Gravsten, Daler sogns kirkegård.
Publikationer
–
Fotos
–
Til Hanne C. Christensen
Hermed nogle supplerende oplysninger om en af sidste uges udvalgte sønderjyske krigsdeltagere, Christian Paulsen (CP1).
Samtidigt fremkommer jeg med nogle oplysninger om hans “ukendte” navnebroder også fra Uphusum (CP2).
CP1 bliver født uden for ægteskab 24/11-1899 af Anna Maria Paulsen i Uphusum, Gemeinde Braderup:
https://www.archion.de/de/viewer/churchRegister/266616?cHash=640663442d0ce158ed062f4f6cf02428.
Uphusum ligger i kanten af Marsken ca. 10 km syd for Tønder.
CP1 møder på session i 1917, se Tondern Landrat, Alphabetische Listen 1899:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=49161605.
Men det fremgår ikke, om CP1 bliver indstillet til krigstjeneste og hvilken troppe-enhed han eventuelt bliver tildelt.
CP1 bliver viet med Karen Sørensen i Daler Kirke den 23/02-1929: https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38114931.
I deres ægteskab bliver der født (mindst) to børn, det første i 1929 og det andet i 1938, jfr. Folketællingerne i 1930 og i 1940.
På Personsiden er der under Kilder anført:
Dødsbiregister, Højer, RAA. Kilden skal vel slettes, da den sidste registrering af et dødsfald skete i 1969.
Navnebroderen Christian Paulsen (CP2) bliver født i Uphusum den 08/08-1895. Hans forældre er Paul Nis Paulsen og Susanna, født Carstensen:
https://www.archion.de/de/viewer/churchRegister/266616?cHash=640663442d0ce158ed062f4f6cf02428.
CP2 møder på session i 1915 og bliver indstillet til krigstjeneste 05/05-1915 ved Infanterie-Regiment 84, se Tondern Landrat, Alphabetische Listen 1895:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=49160906.
CP2 bliver meldt savnet og taget til fange i efteråret 1916, hvor han tilhører Füsilier-Regiment 86, 12. Kompagnie, se Verlustlisten dateret 16/10-1916 og 15/11-1916:
https://des.genealogy.net/search/show/1199711
https://des.genealogy.net/search/show/5080666.
CP2 bliver i første omgang interneret i en fransk krigsfangelejr ved Rouen 120 km nordvest for Paris. Efter en måneds forløb bliver han 02/10-1916 overflyttet til en lejr ved Etampes 60 km syd for Paris. Senere bliver han interneret i den særlige Aurillac-lejr i Sydfrankrig, se International Røde Kors-fangekortet med tilhørende fangeliste på websitet grandeguerre.icrc.org:
https://grandeguerre.icrc.org/en/File/Search/#/1/2/147/0/German/Military/paulsen.
https://grandeguerre.icrc.org/en/List/5134691/897/19671/.
I henhold til det danske Krigsfangekort med tilhørende personlig Korrespondance K377 vender CP2 hjem til Danmark om bord på ØK’s St. Thomas, med anløb i Vejle den 23/07-1919:
https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/277823?selectedTab=33.
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=83895786.
CP2’s videre levnedsløb har jeg ikke undersøgt.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Til Andreas Jacobsen.
Tak for din kommentar.
Ang. Christian Paulsen (1899-1986):
Oplysningen om dødsbiregisteret skal ikke slettes. Man kan søge om tilladelse / adgang til at se dødsbiregisteret indtil 2006 på Rigsarkivet Aabenraa.
Ang. Christian Paulsen (født 1895):
Der bliver ikke oprettet en personside for denne, da der pt. ikke er fundet oplysninger om, hvorvidt han bosætter sig i Danmark efter 1920.
Hvis du selv ønsker at undersøge en evt. bosættelse i Danmark, så er du meget velkommen til at udfylde og indsende et personskema for ham. Se mere på siden “Indsend oplysninger …“.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Til Hanne C. Christensen
Nogle kommentarer til din udmelding om Christian Paulsen (1895- ).
1. I den seneste liste over faldne og savnede sønderjyske krigsdeltagere er der optaget 6.665 personer med en eller anden tilknytning til Sønderjylland, defineret som området mellem 1864- og 1920-grænsen.
2. I det aktuelle projekt med at sætte navne på alle sønderjyder (30.000-35.000), der var med i Den Store Krig, må der for dem, der kom hjem, de overlevende, gælde det samme geografiske tilknytningskriterium uden hensyn til det nationale sindelag.
3. Derfor undrer det mig, at Christian Paulsen (1895 -)
pt ikke kan optages på denne “Total-liste”. Han er ganske vist født syd for 1920-grænsen, men har jo haft en nær tilknytning til Sønderjylland: Han gennemgår en rekrutuddannelse på Haderslev Kaserne ved II. Ersatz-Bataillon, IR 84. Og som aktiv soldat tilhører han III. Bataillon (9. -12. Kompagnie), FR 86 med garnison på Sønderborg Slot.
4. Det er nyt for mig, om optagelse på “Total-listen” også måtte være betinget af bopæl i Sønderjylland / Danmark efter 1920.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Til Andreas Jacobsen.
Tak for dit svar på mit svar.
Når jeg skriver, at Christian Paulsen (født 1895 i Uphusum) ikke får en personside på websitet, så skyldes det dels at der – udover den alfabetiske liste (=lægdsrulle) – pt. ikke er fundet kilder til hans tilknytning til Sønderjylland / Danmark. Jeg afviser bestemt ikke, at han skulle kunne komme på listen senere, men …
Der er pt. oprettet ca. 13.500 personsider for de mellem 30. og 35.000, der blev indkaldt til (primært) tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig.
Det vil sige, at vi endnu mangler ca. 20.000 navne / personsider. Så det er simpelthen en afgrænsning baseret på frit tilgængelige kilder (primært sønderjyske/danske kilder) samt ikke mindst den arbejdsmængde som de frivillige pt. står med og overfor.
Der er pt. kun en lille håndfuld frivillige til rådighed. I øjeblikket udmønter dette arbejde sig i mellem 5 til 20 nye personsider pr. uge. Samt en masse tilføjelser og supplerende oplysninger som “dukker op” undervejs til eksisterende personsider.
Så er det til at regne ud, at det kommer til at tage meget lang tid at nå i mål – hvor det “mål” så end måtte være. Vi finder næppe kilder ang. krigsdeltagelsen for alle 30.-35.000 – men det stopper ikke ambitionen om, at finde oplysninger om så mange som muligt.
Ting ta´r tid – mange ting tager meget tid.
Jeg vælger derfor at prioritere de mange krigsdeltagere, som vi kan finde eller får tilsendt oplysninger om.
Jeg håber, at jeg har forklaret min holdning godt nok – ellers er jeg gerne villig til at fortsætte “samtalen” via mail.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.