Den mellemslesvigske Delegation medførte ved sin Ankomst til Paris 14. Maj 1920 følgende af Prof. Vinding Kruse forfattede Aktstykker. Traktaten gengives her, mens begrundelsen er gengivet i forrige opslag.

Forslag til Traktat om Internationalisering af Flensborg og Mellemslesvig
§ 1. Af Flensborg og Mellemslesvig indenfor de i § 2 fastsatte Grænser oprettes en fri og strengt neutral Stat under Navn af »Den Mellemslesvigske Fristat«.
Denne Fristat staar under Protektorat af Folkenes Forbund.
Der maa ikke indenfor Fristatens Omraade oprettes Befæstningsanlæg af nogen Art. Fristaten maa hverken holde Hær eller Flaade, men kun dentil Ordenens Opretholdelse fornødne Politistyrke.
§ 2. Grænserne for Den Mellemslesvigske Fristat fastsættes efter Forslag af den i Versailles-Fredstraktaten af 28. Juni 1919 Art. 109 nævnte internat. Komm., med Fastsættelse i Terrænet i Overensstemmelse med samme Traktats Art. 111. Efter den stedfundne Afstemning i den i Traktatens Art. 109, Nr. 3 angivne Zone kan Fristatens Nordgrænse ifølge samme Bestemmelse Nr. 3, 2. Punktum, jfr. Art. 110, kun falde sammen med eller drages sydligere end den i nævnte Bestemmelse angivne Grænselinie mellem de to Afstemningsomraader.
§ 3. Fristatens øverste administrative Myndighed er en Generalkommission, bestaaende af 3 Medlemmer, hvoraf Præsidenten udnævnes af Folkenes Forbund, 1 Medlem vælges af den danske og 1 Medlem af den tyske Gruppe af den i § 4 nævnte Repræsentation.
Generalkommissionens Afgørelser træffes ved Stemmeflerhed. Den bestemmer selv sin Forretningsgang og Sagernes Fordeling mellem sine Medlemmer.
Generalkommissionen ansætter og afskediger alle Statsembedsmænd og udøver alle de Beføjelser, der ifølge den i Fristaten hidtil gældende Lovgivning er henlagt til Statsoverhoved eller Ministerier.
Alle Valg eller Udnævnelser af højere kommunale Embedsmænd skal approberes af Generalkommissionen.
§ 4. Den lovgivende Myndighed er hos Generalkommissionen i Forening med en Repræsentation, bestaaende af 15 Medlemmer. De 14 vælges af Befolkningen, saaledes at 7 vælges af den danske Nationalitetsgruppe, 7 af den tyske Nationalitetsgruppe; desuden vælges af de nævnte 14 Medlemmer med absolut Flertal en Formand for 2 Aar; i Mangel af absolut Flertal udnævnes Formanden af Generalkommissionen. Genvalg kan finde Sted.
Til Vedtagelse af Love kræves, at et Flertal af Generalkommissionen og af Repræsentationen har stemt derfor.
Bestemmelser til Gennemførelse af det første Valg til Repræsentationen gives af den af Folkenes Forbund udnævnte Præsident for Generalkommissionen efter Samraad med Repræsentanter for den danske og tyske Nationalitetsgruppe.
For de derefter følgende Valg gives nærmere Regler i en særlig Valglov, der navnlig ogsaa skal træffe Bestemmelser til Sikring af en absolut fri og hemmelig Afstemning og til offentlig Autorisering af to Partibestyrelser til Nominering af Kandidater.
§ 5. Den dømmende Myndighed er hos Domstolene; foruden Underretter i nærmere afgrænsede Distrikter oprettes der en Overret i Flensborg, bestaaende af 3 Medlemmer.
Naar Sagsøger og Sagsøgt i den enkelte Retssag er enige om, hvilket Sprog der skal anvendes under Sagen, er dette Sprog Retssprog. I modsat Tilfælde er Retssproget det Sprog, som Sagsøgte vælger.
§ 6. Alle offentlige Skoler er Statsskoler; samtlige disses Lærere ansættes af Generalkommissionen. Undervisningen foregaar i det Sprog, som Flertallet af Beboerne i det paagældende Distrikt bestemmer; der skal samtidig fra Skolens Side gives Adgang til Undervisning i det andet Sprog; men Deltagelse i denne Undervisning er en frivillig Sag og bestemmes af Elevernes Forældre.
Det staar enhver frit at oprette private Skoler, hvis Undervisning i det ene eller begge Sprog bestemmes af Skolens Ledere.
Samtlige Lærebøger, hvad enten de anvendes i offentlige eller private Skoler, skal autoriseres af Generalkommissionen.
Al national Propaganda i Skole, saavelsom i Kirke, er forbudt. Overtrædelse heraf medfører Embedsfortabelse.
§ 7. Enhver Art og enhver Form for Boycotting af Nationalitetsgrunde er forbudt. Overtrædelse heraf medfører foruden Erstatningsansvar Straf af mindst 1 Aars Fængsel.
§ 8. Generalkommissionen og Repræsentationen udarbejder et nærmere Forslag til en Forfatningslov for Fristaten indenfor de i de foranstaaende §§ 1-7 fastsatte Rammer. Forfatningsloven skal approberes af Folkenes Forbund og stilles under Garanti af dette.
§ 9. Fristaten har eget Handelsflag, hvis Farver efter Indstilling af Generalkommissionen og Repræsentationen bestemmes af j[in blanco i Udkastet].
§ 10. Ved nærværende Traktats Ikrafttræden mister de, der 1. April 1920 havde fast Bopæl indenfor det i § 2 nævnte Territorium, ipso facto deres tyske Statsborgerforhold og bliver Statsborgere i Den mellemslesvigske Fristat.
M. H. t. Optionsretten og de Opterendes Rettigheder og Pligter finder Reglerne i Versailles-Fredstraktaten af 28. Juni 1919 Art. 106 tilsvarende Anvendelse.
§ 11. M. H. t. Fristatens Overtagelse af en Del af de finansielle eller andre Forpligtelser, som paahvilede Tyskland og Preussen pr. 1. Aug. 1914, og m. H. t. Overtagelsen af Ejendomme og Besiddelser, tilhørende Tyskland og Preussen, finder Reglerne i Versailles-Fredstraktaten af 28. Juni 1919, Art. 254, 255 og 256 Anvendelse.
§ 12. De Skibe, hørende til Fristatens Territorium, der skal udleveres af Tyskland i Henhold til Versailles-Fredstraktaten af 28. Juni 1919, Art. 236, jfr. Tillæg III, overdrages Fristatens Regering som Tillidsmand for den internationale Skadeserstatningskommission. Fristatens Regering forpligter sig til at disponere over nævnte Skibe paa den Maade, som Erstatningskommissionen maatte bestemme efter at have undersøgt de Krav, som maatte blive fremsat i Henhold til Fredstraktaten af 28. Juni 1919, Del 8, Tillæg II, § 20.
§ 13. Fristaten har Toldgrænse tilfælles med den danske Stat. Det skal ved særlig Aftale mellem Fristaten og den danske Stat nærmere fastsættes, hvilken forholdsmæssig Del af de samlede Toldindtægter og de andre indirekte Forbrugsafgifter, der efter Fristatens Befolknings Størrelse og dens Territoriums kommercielle Betydning i Forhold til den danske Stats Befolknings Størrelse og dens Territoriums Betydning skal udbetales Fristaten af den danske Stat til delvis Bestridelse af førstnævnte Stats Udgifter.
Den danske Stat overtager, saalænge den nævnte Toldenhed mellem de to Stater bestaar, Administrationen af Fristatens Jernbane-, Post- og Telegrafvæsen.
En forholdsmæssig Deling af muligt Over- eller Underskud af de nævnte Forvaltningsgrene bestemmes ligeledes ved særlig Aftale mellem de to Stater.
Der skal — ligeledes saalænge Toldenheden bestaar — ved særlig Konvention mellem de to Stater bestemmes en fælles Møntfod for Staterne.
§ 14. Den danske Stat paatager sig Fristatens diplomatiske Repræsentation overfor Udlandet, Beskyttelsen af Fristatens derboende Borgere og Ledelsen af dens udenrigske Anliggender, uden nogen Bekostning for Fristaten.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.