God anmeldelse til “Kampen om de faldnes minde”

I magasinet “Grænsen” anmeldes Lars N. Henningsens bog om mindesmærkerne og mindekulturen for de faldne sønderjyder 1914-1918.

Anmelder er historiker Claus Bundgård Christensen, der vil være kendt for bl.a. den prisvindende “Danskere på Vestfronten 1914-1918”.

Anmelderen skriver bl.a.

“Bogen er … den første, der fortæller hele historien fra 1914 til 2018.

Dens styrke er de skarpe analyser på relativt få sider. At forfatteren har valgt en kronologisk struktur, hvor man begynder under Første Verdenskrig og slutter i nutiden, er klogt, da læseren derved får den bedste indføring af mindekulturens dramatiske udvikling over tid.

Herudover foretages der en række tematiske og lokale nedslag, der udfolder emner som kampen mellem dansk og tysk eller monumenternes bevidste opfordring til forsoning. 

Kampen om de faldnes minde hører hjemme i enhver bogsamling om Første Verdenskrig og det dansk-tyske grænseland.”

Læs hele anmeldelsen her: Mindekultur i et grænseland.

Og køb bogen hos Historisk Samfund for Sønderjylland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *