Af rigsdagsmand H.P. Hanssens krigsdagbøger:

Aabenraa d. 26. Januar 1915.
I Dag fik „Hejmdal“s Redaktion i Anledning af Kejserens Fødselsdag Ordre til i Spidsen af Bladet at bringe en Artikel, som forherligede Dagen. Bladets første Side var allerede trykt, da Ordren indløb. Det var af tekniske Grunde umuligt at udføre Ordren. Redaktionen meddelte dette og optog kun en kort i almindelige Udtryk holdt Notits om Fødselsdagen.

Landraaden lagde ikke Skjul paa sin Misfornøjelse, lod Bladet beslaglægge og indberettede Sagen til Overpræsiden­ten. Et Par Dage efter modtog Redaktionen følgende Skri­velse : „I „Hejmdal” for den 26. Januar har Redaktionen kun omtalt Hs. Majestæt Kejserens og Kongens Fødselsdag paa en meget tarvelig Maade paa Bladets anden Side. Det hav­de maattet ventes, at Avisen efter eget Initiativ havde bragt en passende Omtale paa fremragende Sted paa første Side af Bladets Udgave den 26. Januar.
Overpræsidenten har bemyndiget mig til overfor Redak­tionen at udtale hans Misbilligelse af denne Undladelse. (sign.) Siemon.“

Redaktionen gav nu Overpræsidenten en Fremstilling af Sagen, henviste til de tekniske Vanskeligheder og viste Næsen tilbage.

Under 11. Februar svarede Overpræsidenten: „Den Misbilligelse, som jeg har ladet udtale overfor „Hejmdals Redaktion, er baseret paa en korrekt Indberet­ning. Efter Tildragelserne i Anledning af Hds. Majestæt Kejserindens og Dronningens Fødselsdag kunde det ventes, at Redaktionen vilde gøre sig Umage for paa særlig vær­dig Maade at fremhæve Betydningen af Hs. Majestæt Kej­serens og Kongens Fødselsdag. Det var dens Opgave i rette Tid at informere sig om, hvilken Behandling af Sagen, der kunde gøre Regning paa Censurens Billigelse. Hvis Redak­tionen havde gjort dette, vilde den ikke i sidste Øjeblik have været saa daarligt forberedt, at den ikke kunde vise Dagen den tilbørlige Ære.

Det blev i sin Tid kun tilladt at udgive Avisen paany under den Forudsætning, at den af sig selv vilde beflitte sig for at undgaa alt, hvad der kunde vække Anstød, og at den hverken vilde vente efter Myndigheder­nes Anordninger eller stole paa Censurens Agtpaagivenhed. Bladet bærer Ansvaret for Redaktionens Undladelser, i gi­vet Fald ogsaa for Forseelser, som Censuren har overset. Redaktionens Skrivelse har ikke kunnet ændre min Bedøm­melse af Sagen, som allerede er den bekendt. (sign.) v. Moltke.“