23. december 1919. Juleskibet hilses med sang og flag

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. December: Juleskibet kommer i Sol og Vinter og hilses Velkommen med Lommetørklæder og Flag og Sang. Oberstinde Ramsing har gennemført Ekspeditionen trods Myndighedernes Vrangvilje; kun nogle faa af Deltagerne har kunnet faa Udenlandspas; af Hensyn til Arbejderne tør man ikke bruge Tvang.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

En tanke om “23. december 1919. Juleskibet hilses med sang og flag”

  1. Den nævnte Oberstinde Ramsing var Julie Ramsing, født 12. september 1871 i Aalborg, død 1954 i Gentofte.
    Julie Frederikke Vallentin blev gift 25. januar 1895 med ingeniørofficer H.U. Ramsing = Holger Utke Ramsing, født 13. marts 1868 i København, død 1946. (Ingeniørofficer står for, at han var i Ingeniørkorpset. Han sluttede sin karriere i 1934 som direktør for Hærens Bygningstjeneste).

    Julie Ramsing fulgte sin mand i tjenesten ved den dansk-vestindiske hærstyrke, 1895 – 1900. Fem års ophold som fik betydning for hendes videre liv.

    Julie Frederikke Ramsing er udførligt beskrevet i ‘Dansk Kvindebiografisk Leksikon’ på
    https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1592/origin/170/

    Her står bl.a.: “Men det blev det sønderjyske spørgsmål, der under og efter Første Verdenskrig blev JRs hjertesag. Efter det tyske krigssammenbrud i 1918 blev hun på gårdejer Niels Skrumsagers opfordring involveret i at organisere en nødhjælpsaktion til fordel for underernærede tyske børn, der kom på et tre måneders rekonvalescensophold i Danmark. Lokalkomitéer blev nedsat rundt omkring i landet, mens JR som komitéens formand og bistået af næstformand V. Aage Møller sørgede for transporten af børnene. Nødhjælpsaktionen skete i samarbejde med De samvirkende Menighedsplejer, hvori hjælpesekretær Ada Kunning indtog en nøgleposition. Tilsammen fik de to organisationer bragt i alt 10.200 børn til Danmark.”

    – –
    En dansk børnehave i Flensborg bærer hendes navn: Julie Ramsing-Børnehaven.

    – –
    https://sydslesvighistorie.dk/det_nye_mindretal/stoetten_fra_danmark/ferieboern.php
    oplyser i forbindelse med en film af halvandet minuts varighed:

    “Sydslesvigske feriebørns rejse fra Flensborg til Nakskov ombord på postdamperen Ægir, o. 1920. Allerede under krigen var Oberstinde Ramsing begyndt at overveje muligheden af at hente underernærede krigsbørn fra Nordslesvig til et ferieophold i Danmark. Planen blev dog først realiseret efter krigen, da Komitéen for sønderjyske Børns Ferieophold blev oprettet i 1919. Samme år blev flere tusinde børn fra hele Sønderjylland sendt til Danmark. Efter afstemningerne fortsatte man med rejserne, men nu kun med børn fra Sydslesvig. Børnene blev indlogeret privat, og de månedlange ophold havde ikke kun betydning for børnenes ernæring, men var for mange af de sydslesvigske børn også en introduktion til dansk sprog og kultur.”

    – –
    Marie Elsbeth Miang skriver i bogen ‘Barn i Flensborg’ i afsnittet ‘Datter i huset’ følgende på siderne 221 og 222:

    “Flensborg-børnenes (både tyske og danske) ferierejser til Danmark i 1920 med hjuldamperen “Ægir” står også for mig som en smuk oplevelse.
    Generalinde Julie Ramsing, der var leder af arrangementerne, bad Dagmar Jessen og mig som de eneste unge piger fra Flensborg om at sejle med børnetransporterne som hjælpere. Omend det var meget anstrengende, var vi lykkelige over at måtte være med til at bringe hundreder af børn som feriegæster til Danmark. Vi begyndte kl. 3 om morgenen at smøre ca. 1000 rundtenommer brød til børnene, som jo var mere eller mindre underernærede.
    Fru Ramsing, fru professor Fischer, fru guvernør Helweg-Larsen, grosserer Aage Møller, danske diakonisser o.m.fl. sled på hver transport i det fra den årle morgenstund; det var skrappe ture med den gamle damper, som rullede noget så gyseligt, og desværre var næsten alle søsyge, og alle lærte vi glæden ved igen at mærke fastland under foden at kende.”

    Kilde: ‘Barn i Flensborg’, 1890 – 1920, Sydslesvigske år og dage, udgivet af Poul Kürstein, 1972:
    https://www.dcbib.dk/sites/sydslesvig.ddbcms.dk/files/files/news/008_kuerstein_barn_i_flensborg_1890_1920_2.pdf
    (dcbib.dk = Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *