Af Rigsdagspartiernes politiske Forhandlingsudvalgs Protokol.
Møde 9. Jan. 1919:
Det konservative Folkeparti ønskede at stille Ministeriet følgende Spørgsmaal:
1. Agter Regeringen at tage Skridt til at sende en Delegation til Paris, som kan være til Stede under de præliminære Fredsforhandlinger, og som rummer alsidig Indsigt, saavel politisk som økonomisk? Delegationen vil da være til Stede, naar Afgørelse træffes om Spørgsmaal, der berører Danmarks politiske og økonomiske Interesser.
2. Kan den danske Regering muliggøre en Forsyning med Levneds- Midler til den danske Del af Sønderjylland?
3. Kan den danske Regering foretage sig noget for at hindre en Udplyndring af Ejendommene i den danske Del af Sønderjylland?
4. Hvordan er Pasforholdene i Øjeblikket ved Grænsen?
Udenrigsministeren besvarede de stillede Spørgsmaal:
ad 1. Den i et foregaaende Møde omtalte Beretning fra Gesandtskabet i Paris angaaende Fremgangsmaaden paa Fredskonferencen var ikke klar. Imidlertid er der nu indløbet Meddelelse fra Gesandten . ‘Man forudsætter fra fransk Side, at Gesandten leder Arbejdet; men man kan næppe forsyne en paa det sønderjydske Spørgsmaal særlig sagkyndig Afsending med Instruktion. Det vilde Gesandten ikke kunne være tjen t med. Udenrigsministeren har telegraferet til Gesandten, at den danske Regering agter at lade sig repræsentere ved Gesandten og vil meddele ham de fornødne Instruktioner i dette Øjemed samt at give ham til Medhjælp en særlig Sagkyndig, forsynet med Kort o. s. v., hvilken Sagkyndig vil kunne afrejse snarest muligt. Man har anmodet Gesandten om at udtale sin Mening herom.
Det er det heldigste, at det bliver Gesandten, som fører Forhandlingerne. Han er bedst egnet dertil. Men det er naturligt, at der gives ham den bedst mulige Sagkundskab til Hjælp, selv om vedkommende ikke personlig træder frem i Forhandlingerne.
Det er ikke paakrævet at sende en Delegation nu. Vi maa indrette os, eftersom Spørgsmaalene frembyder sig, m. H. t. sagkyndig Bistand.
For øvrigt forekommer det ejendommeligt, at man nu kan anbefale, at der føres Forhandlinger mellem neutrale og Magter, mod hvem Krav fremsættes. Man kan næppe tænke sig, at Danmark henvises til at forhandle med Tyskland angaaende Sønderjylland.
N. Neergaard: Hvem har Ministeren tænkt sig at sende Gesandten til Hjælp som Sagkyndig i det sønderjyske Spørgsmaal?
Udenrigsministeren har tænkt at sende Magister H. V. Clausen som særlig Sagkyndig paa Nationalitets- og Sprogomraadet.
N. Neergaard: Clausens Sagkundskab er ubestridelig. Men der er delte Meninger i det sønderjydske Spørgsmaal.
Udenrigsministeren: Den Forskel i Meninger skal vi ikke have frem i Paris. Instrukserne skal Gesandten have, men han maa have en Sagkyndig at henvende sig til. Forøvrigt er der næppe saa stor Uenighed i det sønderjydske Spørgsmaal, som der siges. ad 2. og 3.
Udenrigsministeren: Det første af disse Spørgsmaal har vi selv Afgørelsen af, men det andet angaar en Indblanding fra vor Side, som næppe er berettiget. For øvrigt lader det til, at de to Spørgsmaal spiller en større Rolle her end i Sønderjylland. Det er ikke til at se, hvad vi kan gøre overfor Rekvisitionerne. Sønderjyderne selv holder sig tilbage. Det var maaske det rigtigste at vente, til Spørgsmaalene rejses fra Sønderjylland. Det er let nok at skrive Artikler i Bladene. Vi kan nok afvente Begivenhedernes Gang.
Franz von Jessen, 1937, II.