8. september 1919. Ballade i partiet: Forgæves mæglingsforsøg

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922. De danske sønderjyders politiske parti “Den nordslesvigske Vælgerforening” var ved at sprænges mellem de såkaldte Aabenraafolk og Flensborg- og Danevirkefolk.

8. September: I Telefon giver Direktør L. Christensen i Haderslev mig den Meddelelse fra en Ven i København, at jeg paa Forslagslisten er bleven ombyttet med Peter Grau som Raadgiver hos den internationale Kommission.

Grev Schack opsøger mig for at prøve at tilvejebringe Samling, hævder, at vi i hvert Fald maa samles om et Opraab og om Aftaler vedrørende Møder og en Valgkamp. Han henstiller at undersøge, om vi ikke kan lette Flertallet i Vælgerforeningen at samtykke i Valget ved at sige, at vi ikke betragter vor Sejr som ensbetydende med Hanssens Fratræden som Minister.

Talt i Telefon med P. Grau og Kloppenborg; det var Hanssen selv,
ikke os, der havde kædet de to Ting sammen.

I et Bestyrelsesmøde i Mellemslesvigsk Udvalg foreslaar jeg at sammenkalde Landorganisationernes Bestyrelse. —

Aften Tillidsmandsmøde, leder i Cornelius Hansens Sted. Fuldt Hus i den lille Sal; lader de sydlige Sogne konstituere sig i Særmøder, berammer Sognemøder til samme Uge. Sogneformænd
er Murmester M. Jensen (Stedfortræder Cornelius Hansen), Grosserer J. C. M øller (E. Moritzen), J. M. Ferdinand, J. Harck (J. Lieb) og Vilh. Johansen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *