8. januar 1920: Levnedsmidler, Danebrogsflag til skolerne og mindesten

Uddrag af Flensborg Avis, torsdag den 8. januar 1920:

Vor Hjemstavn.

Forsyningen med Levnedsmidler.

Den internationale Kommission og det slesvigske Ministerium paabegyndte i Tirsdags Forhandlinger om en Ordning af Levnedsmiddelforsyningen i Sønderjylland efter Kommissionens Overtagelse af Forvaltningen.

Paa Grundlag af det indhentede Oplysningsmateriale ventes det bestemt, at Slesvig i det store og hele vil kunne klare sig uden Tilskud fra Kongeriget, og Opgaven indskrænker sig derfor til de slesvigske Byers Forsyning med sønderjyske Landbrugsprodukter.

For øvrigt menes, heder det i en Meddelelse fra København, Kommissionens Afrejse til Flensborg at være umiddelbart forestaaende.  Der er allerede givet Ordrer og Direktiver for de allierede Tropper, som skal besætte de slesvigske Afstemningsdistrikter.


Uddrag af rubrikken:

Dagsnyt.

Danebrogsflag til Skolerne.
Til Genforeningen vil enhver Skole i det Omraade, der afstaas, faa et Flag foræret fra Kongeriget. Sagen er af Danmarks Lærerforening tænkt ordnet saaledes, at 3-4 Skoler i Danmark sørger for Flag til 1 Skole sønden Aa.  De danske Skoler vil til sin Tid faa tilkendt en del smaa, kunstnerisk udførte Bogmærker, som de saa maa se at faa solgt til Fordel for den nævnte Sag.   Som passende Salgsdag har man tænkt Afstemningsdagen.

Flagene vil personlig blive bragte til de enkelte Skoler i Sønderjylland, og man vil i det hele taget gerne paa denne Maade knytte et Baand mellem Skolerne sønden og norden Aa, der hvert Aar yderligere tænkes mere og mere fæstnet maaske ogsaa ved gensidigt Besøg af Børnene fra de Skoler, der paa denne Maade i traadte i Forbindelse med hverandre.

Denne kønne Tanke er bleven modtagen med Begejstring af Skolebørnene og deres Lærere i Kongeriget, og vi hernede vil paany se Danmarks Interesse for og Kærlighed til sønderjyske Forhold. En kønnere Maade at vække Interessen i vide Kredse kan man snart heller ikke tænke sig.

Alt har allerede i længere Tid ligget færdig til Afsendelse hos Danmarks Lærerforenings rørige Formand, Viceskoledirektør Svane i København, og vore smaa Hjælpere i Danmarks Skole venter lige saa længselsfuldt efter Afstemningsdagen som vore Børn hernede.

Bjolderup sogn, onsdag
De faldnes Minde. (Hmd.)  Ved et Møde i Kirken Nytaarsdag angaaende den faldnes Minde var der blandt de paarørende mere Stemning for at sætte en Mindesten paa Kirkegaarden end at indsætte Tavler med Navnene inde i Kirken. Der er 53 faldne og savnede fra Sognet.  Et Udvalg bestaaende af Chr. Sørensen, Hjolderup, Jacob Jacobsen, Bollerslev og Gistav Gimm, Bollerslev, vil sammen med de Kirkeældste arbejde videre i Sagen, og fra Fagmænd fremskaffe Tegninger og Prisoverslag. Mindestøtten tænkes rejst for frivillige Bidrag fra Sognet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *