Fr. Møller, Aabenraa, gjorde krigstjeneste i Første Verdenskrig.

Jeg blev syg under Sommeslaget 1915 og blev indlagt på lazarettet i Ludenscheid i Vesttfalen. Lazarettet, der bar navnet Hohesteinert,  var fortræffeligt. Vi fik både god pleje og god mad, og vi nød det.

Efter fjorten dages forløb blev vi dog flyttet til et andet lazaret, der var indrettet i en skole. Det viste sig, at dette lazaret var endnu bedre. Der var velordnede forhold, og tiden gik hurtigt. Der var kun  én ting, der plagede mig. Jeg kunne dårligt glemme synet af alle de mange faldne og sårede, jeg havde set i Sommeslaget.

Men november måned gik; vi kom ind i december, og det blev jul med juletræ på stuen, med små gaver og ekstra god kaffe. Det var en  dejlig tid. Efter nytår blev en del af patienterne sendt tilbage til deres garnisonsby, også jeg.

Min garnisonsby var Flensborg. Da jeg ankom her — 86. var mit stamregiment — blev jeg tildelt et kompagni, der i sine rækker kun talte reconvalescenter.

En morgen, da vi stod opstillet til appel, blev der forespurgt, om der var nogen, der havde lyst til at gå på arbejde på en eller anden  arbejdsplads i Flensborg. Og det var der. Så blev der spurgt, om der var nogen, der havde lyst til at komme på arbejde ved Højer.

Jeg stod i andet geled og havde ikke helt fattet, hvad det drejede sig om, og i den tro, at det stadig drejede sig om arbejde i Flensborg, trådte jeg frem. Og — det skulle jeg aldrig have gjort, for det blev min skæbne.

For det første røg min chance for at komme på orlov. Den blev omgående annulleret, til trods for, at jeg efter over et års  fronttjeneste i høj grad var berettiget til at komme lidt hjem. Enhver kan tænke sig, at jeg ærgrede mig over, at min første orlov på den  måde gik fløjten.

I stedet for gik det nu i den tidlige morgenstund til min nye arbejdsplads i Højer.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1961