Hans Paulsen var grosserersøn fra Flensborg, og indtrådte i sommeren 1917 nitten år gammel  i den tyske hær. Han kom til Berlin for at blive uddannet til chauffør, og der befandt han sig endnu i januar.

Berlin-Schönberg, den 12.1.18.

Kære derhjemme!
Atter er jeg paa Vagt og atter paa en Søndag. Da det næsten er bleven Tradition at skrive til Eder paa Vagt, vil jeg denne Gang ogsaa sende Eder et Par Ord, trods Skrivelejligheden her er daarlig. Brevet ligger nemlig paa mit Skød, derfor er Skriften saa daarlig.

Muddis Pakke med Honningkage, Strømper og Marzipanbrød er ikke ankommet endnu. Derimod fik jeg i dag 2 Bøger fra Tante Laura. – Kan I ikke sende det næste Pakke lidt før afsted, da det imidlertid er bleven lidt knap her? Helst maa I ingen Fiskedaase sende mere, da de let bliver daarlig, naar de staar aaben saalænge, jeg kan jo ikke tømme Daasen saa rask. Fornylig blev jeg nemlig daarlig deraf.

– Besichtigung gennem vor Hauptmann har ikke fundet Sted endnu. Desværre! –

Jeg har købt et einfach Skakspil hos Wertheim [berlinsk stormagasin/red.] til 4.- og spiller saa med Hinrichs. Det er en dejlig Underholdning! – Kan jeg ved Lejlighed faa et Pakke (rødt) Sæbepulver, da jeg gerne vil vadkse mine Strømper og Fodlapper, da de ruinere i Vadskerierne? Fru Wienicke har tilbudt sit Hjælp.

– Fornylig traf jeg i vor Kantine gennem Tilfælde en Skolekammerat, Felix Thomsen, Apotekerens Søn fra Leck. Berlin er dog ogsaa kun lille!

– Her i Vagtstuen er for Øjeblikket en livlig Underholdning i Gang. Vor Vaghavende, med forskudte Fingre, og en 48 aarig Soldat kommer endelig til Resultatet, at de hellere vil miste et Ben end en Arm i Krigen –

Naa, det er nok et Godt Sammelsurium, som jeg har smurt sammen. Men det ligger i Forholdene.

Hjertlig Hilsen fra
Eders Hans

(P285-1, Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)