Sonderburger Zeitung skrev den 7. november 1918 om begivenhederne i byen dagen før.
Sønderborg, 7. november.
Et soldaterråd er blevet dannet her i går eftermiddags i tilslutning til en på Marinestationens bagerste eksercerplads afholdt forsamling af marinebesætningen, i hvilken også medlemmer af erstatningsbataljonen deltog.
Som borgmester dr. Petersen meddelte i et i går aftes afholdt hastemøde for byrådsmedlemmerne, har Soldaterrådet overtaget den offentlige myndighed i byen og garanterer for ordenens opretholdelse.
Roen er ikke på nogen måde blevet forstyrret.
Marinevagtposter med hvidt armbind har bl.a. besat banegården, brovagten og posthuset. Patruljer drager gennem gaderne. Man så også nogle automobiler, som førte et rødt flag og med marinemandskab i, køre af sted.
De civile myndigheder hindres ikke i deres virksomhed. De vil i indforståelse med Soldaterrådet ordne forplejningsanliggenderne;
der er også straks udstedt et forbud mod udskænkning af spiritus og
afholdelse af danseforlystelser og musikopførelser.
Sonderburger Zeitung (oversættelse)