7. december 2025: Julekalender – Jens Ankersens jul i juni 1917

Traditionen tro bringer vi i december en julekalender, der primært består af en række indlæg med genstande, arkivalier og fotos med mere som findes i Museum Sønderjyllands samlinger. Men indlæggene kan også indeholde f.eks. afskrifter af avisartikler, bogomtaler, diverse nyheder, links til relevante sider / projekter, uddrag af litteratur, beretninger eller breve til / fra hjemmet.
Kommentarer og evt. supplerende oplysninger ang. de nævnte personer bedes lagt på den relevante personside.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 er en beretning fra DSK Årbog i 1957 om, hvordan Jens Sønke Ankersen (1898-1986) holdt jul i juni 1917.

Da Juletræet blev tændt den 26. Juni
Sidst i November 1916 kom jeg til Warszawa og midt
i December til Shavli, hvor jeg fejrede Julen. Mit Haab
om at faa en Julepakke fra Mor gik ikke i Opfyldelse.
Da min Far ogsaa var indkaldt, regnede jeg med, at Mor
ikke havde haft Raad til en lille Pakke. I Marts 1917 blev
vi sendt til Darmstadt, og i April til Vestfronten. Den 26.
Juni, min Fødselsdag, kom der fra min Mor en Pakke,
som saa meget medtaget ud, men jeg var glad for at faa
en Fødselsdagshilsen hjemmefra. Stor var min Forbav-
selse, da jeg saa, at der i Pakken ogsaa var et lille Jule
træ med smaa Lys, og foruden nogle Smaating ogsaa et
Stykke hjemmebagt Kringle, som imidlertid var blevet
saa haardt som Cement; den havde jo ogsaa været paa
Tur i ca. syv Maaneder. Men Kringlen skulde jo paa en
eller anden Maade spises — uden at brække Tænderne.
I et Kogekar med Kaffeerstatning blev Kringlen opblødt,
og da den kunde spises, inviterede jeg min gode Berliner-
Kammerat. I Fællesskab tændte vi Juletræet, og idet vi
sendte min Mor en venlig Tanke, spiste vi »Julekringlen«
— med Skeer.                              Jens Ankersen, Tønder.

DSK Årbøgerne er i efteråret 2025 blevet scannet og er tilgængelige på “Danskerne Historie Online” som søgbare pdf-filer. (Eksternt link, november 2025).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.