5. juli 1920. Danmark undertegner grænsetraktaten i Paris

Mandag den 5. Juli 1920 indledede den danske Gesandt i Paris, Kammerherre Bernhoft, sin Tale, for Grænse-Traktatens Underskrift i det franske Udenrigsministerium, med følgende Ord:

„Jeg er bemyndiget til i det danske Folks og den danske Regerings Navn at give Udtryk for den dybe Taknemlighedsfølelse, der besjæler alle Danske, overfor de allierede og associerede Magter. Den Kendsgerning, at største Delen af den danske Befolkning i Slesvig nu forenes med vort Fædreland, skyldes fremfor alt det Retfærdighedsprincip, hvis Sejr de allierede og associerede Magter har sikret gennem umaadelige Ofre …“

Traktaten blev under Forsæde af Jules Cambon Kl. 11,45 i Ursalen i Udenrigsministeriets Bygning paa Quai d’Orsay, foruden af den danske Gesandt, paa Englands Vegne underskrevet af Lord Derby, paa Frankrigs af Jules Cambon og Paleologue, paa Italiens af Bonin Longare og paa Japans af Matsui.

De forenede Stater er ikke Deltagere i Traktaten og: var ikke repræsenteret ved Undertegnelsen.

Efter Undertegnelsen blev der givet en Frokost til Ære for Slesvig.

Den undertegnede Grænse-Traktat indeholder 3 Artikler, der lyder som følger:

Artikel 1.
De allierede og associerede Hovedmagter erklarer, at de herved overdrager frit og kvit for alle Byrder og Forpligtelser, under Forbehold af Bestemmelserne i nærværende Traktat, til Danmark, som modtager denne Overdragelse, alle Suverænetetsrettigheder, som de i Henhold til Artikel 110, 3. Stk., i Fredstraktaten med Tyskland, undertegnet i Versailles den 28. Juni 1919, besidder over de Omraader, Øer og Holme af Slesvig, der er beliggende nord for den nedenfor beskrevne Grænselinie.
Denne Overdragelse skal regnes fra den 15. Juni 1920, paa hvilken Dag Fastsættelsen af Grænsen er bleven officielt notificeret Tyskland og Danmark.

(Herefter følger Beskrivelsen af Granselinien, om hvilken der efter nøjere Eftersyn kan bemærkes følgende: En stor Del af den ny Rigsgrænse følger Vandløb, bl. a. Kobbermølledammen, Krusaaen, Skjelbækken, Gammel Aa, Sønder Aa og Rudebøl Sø. Markgrænsen omfatter en Linie fra det Punkt, hvor Krusaaen støder sammen med Nørre-Smedeby og Bov Kommuner, en Linie i Marken skærende Flensborg-Aabenraa-Chausseen 400 Meter syd for Krusaaen, derfra mod Sydvest indtil Bov-Nyhus Vejens Skæring med Krusaaen.

En Linie i Marken øst for Gaarden Valdemarstoft og syd for Paddeborg Station mod Vest til Eggebæk Kommunes Sydgrænse ved Skjelbækken, videre langs Sydgrænserne for Frøslev, Kragelund og Eggebæk Kommuner over et Punkt paa den nordlige Bred af Rudebøl Sø ved Ringsvarf, langs en Linie i Marken, 400 Meter syd for Vidaaen og parallelt med denne Aa mod Vest indtil det Punkt, hvor Kjærdiget støder til Rudebøl Sø, 500 Meter syd for Rudebøl, Stens Midterlinie, derfra mod Vest til Siltoft, en Linie, der følger Kjærdiget, Sydgrænserne af Rudebøl Kog og ny Frederiks Kog, og endelig derfra en Linie mod Nordvest, saaledes at Øen Sild bliver
hos Tyskland og Rømø hos Danmark).

Den ovenfor beskrevne Grænse vil blive udstukket paa Stedet af den i Artikel 111 i Fredstraktaten med Tyskland, undertegnet i Versailles den 28. Juni 1919, omhandlende Kommission.

Artikel 2
De Omraader, der omhandles i Art. 1, 1- Stk., skal fremtidig forblive uafhændelige, med mindre der foreligger Samtykke fra Raadet for Folkenes Forbund.

Artikel 3.
De allierede og associerede Hovedmagter forbeholder sig ved særlige Aftaler, i hvilke Tyskland og Danmark vil være Medkontrahenter, senere at sørge for Ordningen af de Spørgsmaal, navnlig Nationalitetsspørgsmaal, finansielle eller økonomiske Spørgsmaal, der opstaar ved Danmarks Erhvervelse af Suveræneteten over de i Art 1 omhandlede Territorier, saaledes som det er bestemt i Art 114, 2. Stk., i Versailles-Traktaten.

Rob. Ludvigsen: En Konges Ridt. København, 1920.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *