Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke.

Lørdag og- Søndag 4. og 5., Askov-Møde; førende Repræsentanter for alle danske Partier. Vi maa have banet Vej gennem Pigtraadsspærringen paa Skrumsagers Bro over Kongeaaen.

En københavnsk Deltager hævder fortroligt til mig, at de allierede har bestemt sig for Danevirke-Linjen.

H.P. Hanssen lægger som altid udførligt for, stærkt imod os. Kloppenborg djærvt for os, fremhæver dog paa Selvbestemmelsesrettens Grund.

Jeg udvikler samme Standpunkt som i Vælgerforeningen. Særlig af Hanssens Tale faaet Indtryk af voksende Sandsynlighed for, at Grænsen sættes af de allierede uden Afstemning, men efter Danmarks Forslag. I saa Fald maatte Danmark som Minimum kræve Flensborg- og mellemslesvigske Sogne.

Under Forhandlingen stiller H. V. Clausen et “Fredstilbud” til mig: at Danmark tager Flensborg og- Inderfjordens Sydkyst samt de mellemslesvigske Sogne med, naar de ved en Afstemning tilkendegiver Ønsket.

Da dette er en Selvfølge og ingen Indrømmelse, afviser jeg Tilbudet. Bliver der Afstemning, maa alle Slesvigere have Ret til at stemme.

Lørdag Aften efter Forhandlingens Slutning kommer Indenrigsminister Ove Rode hen til mig for at tale om Flensborg. Han er enig med mig om, at Flensborg i hvert Fald, ogsaa hvis der ingen Afstemning bliver, bør have Lejlighed til en Tilkendegivelse.

Ved den afsluttende Frokost Søndag siger Forstander Appel, at Mødet har staaet i Flensborgs Tegn og øget Sympatien.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)