Nis Kock fra Sønderborg deltog i det tyske forsvar af Østafrika, i starten af 1917 ankom han til Utungisøen hvor General Lettow-Vorbeck befandt sig.

Efter tre Dages March naaede vi frem til den nordlige Spids af Utungisøen, hvor det viste sig, at General Lettow-Vorbeck opholdt sig.

Jeg saå ham ikke ved denne Lejlighed, men Stache meldte sig hos ham og kom tilbage med et underlig indædt Udtryk i Ansigtet.

— Vi skal blive her nogle Dage, sagde han, Generalen ønsker 35 Miner.
— Hvad i Alverden skal vi lave dem af — vi har jo ingenting?
— Prøv lige at fortælle det til Generalen, svarede Stache mørkt, og saa gik vi i Gang med Arbejdet.

Vi havde ingen Granater, der egnede sig til Formaalet, da de alle var af for lille Kaliber, men vi fik fat paa noget Bølgeblik, hvoraf vi lavede Beholderne til Sprængstoffet.

Det øvrige gik af sig selv. Under Arbejdet fortalte Stache mig, at Generalen havde hørt noget om de mange Miner, der blev gravet ned uden at være afsikret, og havde givet Ordre til, at der skulde laves en anden Tændingskonstruktion end den, der hidtil havde været anvendt.

Vi havde imidlertid alt for travlt til at spekulere over nye Konstruktioner til disse Helvedesmaskiner, men lavede dem paa den gammeldags Manér.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)