Montigny den 27. februar 1916

Her ekserceres der hver dag. Det hele er meget kasernemæssigt indrettet, og de vilde gerne gøre rekrutter ud af os også, men det er vi dem lidt for gamle i tjenesten til.

Først havde vi en sergent Johansen; ham havde vi straks med os; han var den flinkeste korporal, man kunde tænke sig. Det varede heller ikke længe, så var han ikke mere at bruge, og vi fik en anden fra et helt andet kompagni, som havde ord for at være en rigtig rekrutbedrøver.

Han begyndte også med brask og bram, men det varede heller ikke længe, så kom han til fornuft, og nu er han som den forrige. Men kolonnefolket står ikke videre højt anskrevet ved kompagniet, og løjtnanten siger, at han giver en flaske cognac, den dag han slipper af med os. Han er bange for, at vi fordærver hans rekrutter.

Da vi havde været der to dage, blev den første spærret inde i tre dage. Det var en kavalerist og en rigtig forbryder; han har haft fyrretyve dage alene i krigen. Han besværede sig straks over, at der ikke var kakkelovn i arresten og fik så lov til at sidde i vagtstuen, hvor han spillede kort alle tre dage.

Inden dekaden var løbet ud, blev yderligere seks mand af vor trup idømt arrest, de fire i tre dage middel og de to i fem dage streng arrest; det var i første dekade femogtyve dages arrest. Stemningen her er derefter.

De fyrretyve kolonnefolk er de værste forbrydere rundt om fra, som er bleven skubbet af. Ved infanteriet er de gode nok.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.