Af Allan Otto Wagner
176’eren Hemming Skov fra Københoved gjorde krigstjeneste på Østfronten.
Den 3. Januar 1915 gik det atter til Afløsning i Skyttegraven. I en forrygende Snestorm drog vi fra Partokko til Ludwikow, hvor Kammeraterne nu havde fortrængt den russiske Patrulje, havde forceret Byen og laa tæt over for Russerne. Under denne Tur besvimede en af mine Kammerater, og jeg hjalp til med at faa ham baaret under Tag et Sted, hvor der var Opsamlingsplads for saarede.
