Ernst Christiansen var 39 år, da han blev indkaldt som armeringssoldat i 1916. I det civile var han chefredaktør på Flensborg Avis.

VI GAAR OVER RHINEN.
3. December.
Igen stillet i Mørke. Først langsom, senere hurtigere Marche ind imod Køln. Der er langt derind; men omsider slutter Husrækkerne tæt paa begge Sider, og vi føres ad Sidegader gennem Byen.

Der er meget livligt. I Regn og Søle er vi hurtigt blevne trætte; men Afvekslingen faar en til at glemme det.

Mange Mennesker vinker og vifter. Der uddeles Blomster og Flag, Suppe, Kaffe og Cigaretter; men Marchen standses ikke et Øjeblik, og kun enkelte faar godt af Gavmildheden.

De mange vinkende Kvinder paa Fortov og i Vinduer hilses med Tilraab, mens vi plasker igennem det blanke Vand paa Asfalten – “de ubesejrede Krigere” paa hastigt Tilbagetog.

Langt om længe naar vi ud til den nye Hængebro over Rhinen og gaar over den Flod, vi har længtes i Uger og Aar efter at naa, med Domkirkens slørede Silhouet bagud til venstre, til højre en Ø i Rhinen.

Regnvejrsstemning ind under Jul, og alligevel følte jeg mig festligt løftet, da vi drog over den lange Bro. Hvad ligger der alt sammen imellem de to Decemberdage, jeg er kommen over Rhinen.

Nu gælder det endnu om at komme ud af Kølns Fæstningsomraade; men det lader ikke til, man har travlt med det!

En endeløs Marche paa Stenbro igennem Deutz og Forstæder, et lille Hvil paa en Græsplet og videre syd paa ad Frankfurt-Vejen, ind igennem Porz.

Dødtrætte naar vi Zündorf, omtrent lige over for Rondorf. Slipper vi engang, som i Køln, uundgaaeligt ind paa den lige Vej, ledes vi
snarest muligt ud til Siden igen.

Vi er ved at synke om. Nogle faa Mand indkvarteres i hvert Hus, jeg i et lille Arbejderhjem med mange Børn, der delvis arbejder ligesom Forældrene.

Vi indbydes dog til en Portion Kartofler med Kød og Bønner. Gaar en lille Tur langs Rhinen, der i Decemberdis ser mindre anselig ud. Aftensmad hos Familien (Kartofler og Sovs, en Herreret for os).

Familien gaar sent i Seng, ovenpaa, efter at have rakt nogle Halmsække ned til os. Vi ser vort Undertøj efter ved en Praas, men opdager næste Morgen, at vi sikkert har faaet ny Forsyning fra Halmsækkene.

Ernst Christiansen: Du kan, du maa og skal! To Aar i Krig, Slesvigsk Forlag, Flensborg 1923