26. februar 1919. Første Møde i Fredskonferencens danske Kommission

Den i Timandsraadets Beslutning af 21. Febr. omtalte ”Komité til Undersøgelse af de belgiske Anliggender”, til hvilken Spørgsmaalet ”vedrørende Danmarks territoriale Interesser under Fredsslutningen” var bleven henvist, havde følgende Sammensætning:

Amerikas Forenede Stater: Dr. Charles H. Haskins (i sidste Møde erstattet af Dr. Isaiah Bowman) og Oberst S. D . Embick; Det Britiske Rige: Sir Eyre Crowe ( i sidste Møde erstattet af the Honorable C. H. Tufton) og G. W. Headlam-Morley; Frankrig: André Tardieu, Generalkommissær for de fransk-amerikanske Anliggender, den franske Republiks befuldmægtigede Delegerede, og Jules Laroche, Underdirektør for Evropa i Udenrigsministeriet; Italien: Ricci-Busatti i, befuldmægtiget Minister, Chef for Udenrigsministeriets juridiske Kontor (i niende Møde erstattet af Generalkonsul Gustavo Tosti, og i sidste Møde af Professor Anzilotti), og Legationsraad, Grev Vannutelli Rey; Japan: Professor ved Retsfakultetet i Tokio, Sakutaro Tachi og Medlem af Overhuset Kato (erstattet i tredje Møde af Ambassaderaad H. Wagaoka).

Kommissionen traadte sammen (i det franske Udenrigsministerium) 25. Febr. og konstituerede sig paa følgende Maade: Formand: André Tardieu; Næstformand: Sir Eyre Crowe; Sekretærer: Frank L. Warrin (Amerikas Forenede Stater), E. Fullerton Carnegie (Storbritannien), G. de Percin (Frankrig ), Grev D . Rogeri (Italien; senere erstattet af A. Trombetti ) og Kawai (Japan).

Kommissionen holdt sit første Møde 26. Febr. Efter Drøftelse vedtog den følgende:

1 ) At Nordslesvig skal afgrænses mod Syd i Overensstemmelse med den danske Gesandts Forslag;

2) At Flensborg ikke skal indbefattes i første Zone, men indlemmes i anden Zone, hvis Afgrænsning nærmere vil være at bestemme.

Hvis Kommissionen ikke inden 8 . Marts har haft Lejlighed til at høre de danske og slesvigske Delegerede, som den ønsker at hidkalde, vil den i sin Indstilling til det øverste Raad anmode om, at det i Freds-Præliminærerne maa blive fastslaaet, at Tyskland under alle Omstændigheder skal rømme Slesvig indtil Linjen Kappel-Tønning, og det er muligt, at der Nord for denne Linje vil finde Folkeafstemning Sted, for at Befolkningerne kan faa Adgang til at udtale sig om, hvorvidt de ønsker Genforening med Danmark — ligesom det er muligt, at som Følge af Folkeafstemningen vil Grænsen blive rykket ned til denne Linje.

Naar Nordslesvig har stemt, skal efter en vis Tids Forløb, og efter at Landet er blevet fuldstændig rømmet af de tyske Myndigheder, Befolkningen i en Del af Slesvig kaldes til at stemme, uden at Grænsen for dette Afstemnings-Omraade dog i Øjeblikket nærmere er fastsat. Der er Enighed om, at Afstemningen skal foretages for det samlede Omraade, men at der saa vidt muligt ved den fremtidige Grænses Fastsættelse skal tages Hensyn til hvert Distrikts Afstemning.

For Nordslesvigs Vedkommende skal Afstemnings-Resultatet fastsættes efter Flertallet af Stemmer, der er afgivet i dette Afsnit som samlet Hele. Resultatet skal uopholdeligt af den internationale Kommission bringes til de allierede og associerede Regeringers Kundskab og forkyndes.

For Mellemslesvigs Vedkommende skal Afstemnings-Resultatet bestemmes kommunevis efter Flertallet af Stemmer i hver Kommune [Gemeinde).

Medens de stedlige Øvrigheder vil kunne forblive, skal hele Afstemningsomraadet rømmes af saavel de tyske Tropper som de preussiske Overøvrigheder.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *