Efter flere døgns vedvarende beskydning fra henimod 5000 kanoner og med brug af klorgas indleder franske og britiske tropper en dobbelt offensiv i Artois og Champagne.
Håbet er at trænge gennem de tyske linjer for bryde det forgangne års stillingskrig og bring fronten i bevægelse. Samtidig skal angrebene aflaste den hårdt pressede russiske hær.
Det lykkedes indledningsvis flere steder at erobre de forreste tyske skyttegrave , og enkelte steder at nå frem til den anden tyske forsvarslinje, men ingen steder at gennembryde den.
Flere regimenter fra Slesvig-Holsten deltager i kampene. I Artois sammenstilles således i slutningen af september et midlertidigt regiment af bataljoner fra IR162, IR163 og RIR86, og i Champagne indsættes kompagnier fra IR31 og FR86. I løbet oktober flyttes de to slesvig-holstenske armekorps IX. og IX. Reserve til henholdsvis Champagne og Artois .
Midt i oktober indstiller de allierede offensiven uden at have været i stand til at opnå et gennembrud, og uden nævneværdige erobringer. Angrebet kommer også for sent til at have nogen umiddelbar indflydelse på østfronten.