Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er femte del.
Da jeg paa Hjemrejsen fra København gik frem og tilbage paa Kolding Banegaard, mødte jeg en Mand, som jeg tidligere havde kendt godt, men som pludselig var forsvunden fra Haderslevegnen engang i 1916, da der var Fare for, at han kunde blive indkaldt.
Efter at have hilst paa ham, spurgte jeg om, hvad han havde bestilt i den Tid, vi ikke havde set hinanden.
”Ja, ser De,” svarede han, ”jeg kom jo her over til denne By uden nogen Forbindelse og stod saa at sige ledig paa Torvet. Saa traf jeg en venlig, fremmed Mand, som ønskede at komme i Besiddelse af militære Efterretninger fra Tyskland. Han vilde betale for det,” tilføjede han.
”Naa, det vil altsaa sige, at De har været Spion,” bemærkede jeg.
”Ja, saadan noget i den Retning. Jeg sendte af Sted til hans Dækadresse, hvad jeg mente var af Værdi for den fremmede Magt, og jeg fik Penge for det.”
”Det er jo spændende, og saa?”
”Ja, det gik godt i lang Tid; men saa skiftede Manden uden at sige mig Besked Dækadresse, og mit indsamlede Materiale kom i fejle Hænder.”
”Det bliver mere og mere spændende!”
”Nej, Afslutningen paa denne Spionhistorie var ikke morsom. Da jeg en Dag kort efter gik her paa Stationen, kom der atter en pæn Mand hen til mig. Han bankede mig paa Skulderen og bad mig om et Øjebliks Opmærksomhed.
Han tog derpaa et Messingskilt frem og præsenterede sig.
Med Nattoget rejste vi sammen til København. Jeg blev erklæret for anholdt. De tog mine surt fortjente Penge fra mig, og jeg kom i Arrest. Tilsidst blev jeg ført frem for Dommer Thorup, som holdt en Tordentale til mig, i hvilken han forklarede, at jeg opholdt mig i et neutralt Land. Han truede mig med alle Landsens Ulykker, hvis jeg fortsatte.”
”Hvad sagde De til det?”
”Jeg svarede, at jeg skulde nok lade vare. Den Gang, jeg ydede min Hjælp, havde man Brug for mig. Men nu kunde den fremmede Magt nok klare sig selv; den trængte ikke mere til mig.”
Fortællingen var længere, og Manden fortalte den med et vist Humør.
(fortsættes 29. juni)
Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935
I Sønderjyske Årbøger fra 2010 er der en historie om en desertør der også endte som spion. Se https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/81344 “Oluf Wolf og den franske forbindelse.”
Første afsnit fra artiklen:
“Omkring 2.500 sønderjyder deserterede fra tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig. Desertører, der havde gjort fronttjeneste, sad inde med værdifuld viden om forhold i Tyskland og ved den tyske front, som Ententemagterne Frankrig, England og Rusland kunne have gavn af. På den baggrund opstod der et spionagenetværk nord for Kongeåen, hvis formål var at indsamle oplysninger fra de deserterede sønderjyder. En af de involverede var gårdejer Oluf Peter Wolf fra Diernæs, forfatterens oldefar, for hvem spionagedeltagelsen blev skæbnesvanger.”
Her er en sønderjyde der drev spionage i Norge:
https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-f/fries-jes-peter-1894-1951/