Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han blev såret og har været på lazaret siden marts, først i Sønderborg, fra juli 1918 i Lübeck, men i oktober kom han tilbage på kasernen.

Den 23. november 1918.
I dag har vi bal i vor bataljon, så jeg kommer med til fest to gange, men jeg gik dog snart hjem igen.

I kasernen er det meget koldt, og jeg har igen raget en dygtig forkølelse til mig. Det er godt, at vi nu kan blive i sengen lige så længe, vi vil, og jeg står ikke gerne op før kl. 8 om morgenen.

Den 24. november 1918.
I dag har jeg været på vagt,men det er ikke så slemt mere, for nu har vi tre afløsninger. Vi tager det meget “gemütlich” på vagten. Jeg sidder f.eks. på en stol inden døre. Jeg bruger tiden til at skrive lidt, men ellers fordriver vi tiden med at spille kort. Jeg er lige blevet plukket for 4 mark, så det går et stykke tid, inden jeg spiller igen.

Det er meget koldt, og det fryser lidt, så det er tidligt, vi har så hård en vinter.

I formiddags er vi flyttet op på stue i38; vi skal gøre plads til de, der kommer fra fronten.

Jeg gør mig af og til nogle tanker om de kammerater, der blev derude, og hvad er der egentlig opnået?

Forhåbentlig kommer min hjemegn nu tilbage til Danmark igen, bort fra alt dette her. Her synges og jubles, mens det én gang så stolte Tyskland er ødelagt og besejret.

Jeg har fået brev fra mor i går, og hun bebrejder mig, at jeg aldrig skriver hjem mere, og om jeg helt har glemt dem derhjemme. Det gjorde mig meget ondt.

Forhåbentlig varer det sikkert ikke længe, inden jeg bliver hjemsendt fra militæret.

Jeg sidder på vagten og skriver, men det er så koldt, at jeg af og til
må gå en tur rundt for at få lidt varme i kroppen. Klokken i Mariekirken har lige slået 10 og spillet en aftensang, og jeg forventer at blive afløst kl. 11.

Den 21 .om natten blev vort soldaterråd spærret inde. De ville stikke af med kassen, men blev sat fast. Hvad alt dette går op i er ikke godt at vide.

Harald Alnor: Dagbog. “En ung sønderjyde fortæller om begivenheder i Første Verdenskrig 1914-1918 på Vestfronten.”