24. december 1918. Trist jul på kasernen i Lübeck

Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han har ligget på lazaret siden marts, men blev udskrevet til garnisonen i oktober. Nu venter han bare på hjemsendelsen.

Den 24.december 1918.
I formiddag har jeg hjulpet med at gøre Kasinoet i stand til  julefesten; den fest som jeg så gerne ville have været hjemme til.

Vi har tændt op i kakkelovnen og pyntet juletræ for at få det så hyggeligt som muligt.

Aftensmaden bestod af gullasch og halvkogte kartofler, så det var der ikke ret meget smag ved.

Kl. 5 samledes vi omkring juletræet, og regimentsmusikken spillede et par julesalmer, og vi sang også lidt med.

Vi fik hver en lille pakke fra Røde Kors, samt 12 pakker honningkager til deling.

Et anker med øl blev stillet midt i stuen, og så kunne enhver forsyne
sig. Hen på aftenen gik de fleste i byen, og de få, som blev tilbage, gik tidligt i seng.

Harald Alnor: Dagbog. “En ung sønderjyde fortæller om begivenheder i Første Verdenskrig 1914-1918 på Vestfronten.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.