Senest ændret den 28. januar 2020 16:54
Paul Hedegaard (født 1899) gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86. Vel ankommet med sit regiment til Nauheim ser han sit snit til at melde sig syg og komme nordpå.
Efter endnu et skift i Kiel når jeg samme aften min gamle garnisonsby Flensborg, hvor jeg overnattede på Nordischer Hof.
Næste morgen opsøgte jeg mine forældres bekendte, der fik et chok, da jeg trådte ind ad døren, men gensynsglæden var stor.
Og så endelig den 24. december klokken fire om eftermiddagen nåede jeg min fødeby, Højer.
Der var kun postbud Madsen på banegården. Han mente, at jeg burde vente, da alle hjemvendende blev modtaget med musik, men jeg havde fået musik nok derude – og det mente han såmænd også. –
Jeg kom forbi mejeriet, og uden for smedien hørte jeg en råbe mit navn, det var Dres’ far, og han spurgte selvfølgelig efter sin dreng; jeg kunne da berolige ham med, at han også var i live og på vej hjem.
Så bøjede jeg op ad Herbergsgade, hvor mit hjem lå. Jeg ser en gå op ad gaden efter vand ved brønden, og jeg hører dens klagende lyd, da spanden vindes op.
Det var ingen anden end mor. Hun ser ned ad gaden, kender mig ikke endnu, men hun venter og håber; imens kommer jeg nærmere, og hun står med den fyldte spand midt ude på vejen – jeg kan ikke dy mig længere, men vinker – og hun genkender mig – og taber spanden:
Gensynsglæden var lige stor hos os begge. Så har hun endelig sin dreng hjemme igen.
Efter denne hjertelige modtagelse kom turen til far og mine søskende. Der blev kogt vand, lavet bad tilrette til mig i vaskehuset, civilt tøj fundet frem, spist og drukket – og så kunne vi fejre juleaften sammen.
Far og mor havde fået skrabet det allernødvendigste sammen, det kunne selvfølgelig ikke blive som før til en juleaften, men vi kunne da nu samles raske og rørige allesammen.