Senest ændret den 7. januar 2015 12:42
Feltpostbrev dateret den 29. december 1914.
Kære …
Den 23. var vi i Kvarter hos tysktalende Folk og havde et storartet Kvarter. Lille Juleaften sad vi i en varm Stue og talte om, hvorledes vi skulde tilbringe Julen.
Pludselig aabnes Døren og en Stemme raaber: „Sofort fertig machen und ausrucken!”
Det var os en slem Skuffelse. Det gik derefter en 6-7 Kilometer frem til Byen R., hvor der gaves Skytterne Ordre til at gaa frem i Skyttegravene. Jeg fik Ordre til at blive hos Ritmesteren som Melderytter og forblev derfor i Byen. Men Natten tilbragtes under aaben Himmel. Ved Daggry søgte vi at faa vore Heste under Tag, hvad der ogsaa lykkedes og vi begyndte saa smaat at tænke paa Juleaften.
Klokken 2½ fik jeg imidlertid Ordre til at bringe en Befaling til Byen K. Jeg naaede derhen, men maatte vente i længere Tid paa vor Major, og imens blev det mørk Nat. Jeg ventede her ganske alene, og Tankerne fløj uvilkaarligt mod Hjemmet til alle mine Kære.
Pludselig vækkedes jeg af mine Drømme ved Lyden af julesangen: „Glade Jul”. Den kom fra et Regiment Dragoner, som laa i en Vejgrøft, ca. 30 Meter fra mig. Den ene Julesalme fulgte efter den anden. Det var ikke, som naar man ellers hører Soldatersang. Jeg har aldrig hørt kønnere, festligere Julesang som denne, der her kom til mig i den ensomme Nat ud over de øde Sletter. Det blev med et den dejligste Julefest for mig, selv om al den jordiske Herlighed savnedes. Mine Tanker samlede sig til Bøn. Snart efter traadte Majoren frem. Jeg overbragte mit Bud og kunde ride tilbage igen.
Glad og fornøjet naaede jeg mit Kvarter. Nogle af Kammeraterne havde faaet et Juletræ pyntet, det hang oppe under Loftet af Mangel paa Plads. Jeg bandt min tro Hest, som altid staar sadlet, fordi den altid skal være parat.
Der var næsten ingen Plads til at sove. Jeg lagde mig derfor til Hvile foran Forbenene af min Hest, og hermed sluttede min Juleaften
Din Andreas