22. oktober 1914. Jeppe Østergaard ved Skiernewice: “Alt er vild forstyrrelse!”

Jeppe Østergaard fra Stursbøl gjorde krigstjeneste ved 5. grenadérregiments 2. kompagni på Østfronten.

Dagbogen 22.10-1914.

Tilbage mod Skiernewice. Hele dagen høres stærke drøn fra byen. Banegården brænder, værksteder og banelegemet sprænges mange steder. Alt er vild forstyrrelse.

Natten igennem brænder store kullagre. Himlen er rød, og jorden lyser som af nyfalden sne. Men i baggrunden over skoven er det kulsort. Lysvirkningen er enestående, og kun ved juletid ses dets lige.

Warszawa oktober-november-1914

2 tanker om “22. oktober 1914. Jeppe Østergaard ved Skiernewice: “Alt er vild forstyrrelse!””

  1. jeg mangler at finde ud af hvad Grenade’rregiment betyder for en slags soldater. er der tale om en special enhed eller er det bare infanterister. Min bedstefar og min kones farfar indtræder i en sådan enhed med betegnelsen Kon. Pr. 1. Garde. Reserve Regiment og de omtales som Grenade’r. De indtræder den 18 -12 -14 og såres senere af den samme kugle. En lidt speciel historie da de ikke kendte hinanden inden krigen og da der er 22 km mellem deres fødehjem.

    1. Hej Niels
      Det er en gammel betegnelse for en specialuddannet infanterist, der kastede med granater. Betegnelsen blev indført i 1600-tallet – og hang ved regimenterne, selvom denne specialbetegnelse ikke længere havde nogen praktisk betydning. Det er lidt ligesom med Füsilier- eller Musketier. Betegnelserne vidner om regimenternes lange historie – men har i Første Verdenskrig ikke længere nogen praktisk betydning. SE mere her: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Milit%C3%A6r/Milit%C3%A6rv%C3%A6sen_generelt/grenad%C3%A9r og her: http://de.wikipedia.org/wiki/Grenadier (eksterne links)
      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *