Danevirke-Adressen

Allerede 18. Jan. 1918 havde en Kreds af sønderjydsk interesserede Personligheder dannet en Sammenslutning, som tog Navnet »Sønderjydsk Kreds 1918« med Fabrikant Jørgen Petersen som Formand. »Kredsen« foranstaltede et stort Antal Møder i Kbhvn. og Provinsen i Løbet af Efteraaret 1918 og de første Maaneder af 1919. »Kredsen«s Medlemmer delte sig imidlertid o. Midten af Jan. 1919 i to Grupper, den ene Repræsentant for »Flensborg-Bevægelsen«, den anden for »Danevirke-Bevægelsen«.

Førstnævntes Program defineres saaledes af Dr. phil. Vilh. la Cour i hans Redegørelse: »Flensborg-Bevægelsen« i Slesvig delt, S. 162:

»Folkenes Selvbestemmelses-Ret, manifesteret gennem fri Afstemning, var paa dette Tidspunkt [sidst paa Aaret 1918] det eneste Grundlag for [Genforenings-]Arbejdet, krævet i den tyske Rigsdag af H. P. Hanssen, accepteret af den tyske Regering ved Dr. Solf, godkendt af den danske Rigsdag gennem Oktober-Resolutionen og — først og fremmest — knæsat af de Magter, til hvis Afgørelse den hele Sag maatte henskydes. Om det overfor Udlandet vilde have været politisk gennemførligt at forlade Afstemnings-Principet, er ikke let at sige. Af indrepolitiske Grunde var det umuligt. Man maatte enten kæmpe her eller opgive Kampen«.

»Flensborg-Bevægelsen« lededes i den følgende Tid af den saakaldte »Komité for Flensborg og Mellemslesvig«.

Paa deres Side samlede »Danevirke-Bevægelsens« Tilhængere sig om et Program, i nøje Overensstemmelse med Mellemslesvigsk Udvalgs Erklæring af 4. Marts, fremsat i en til Regering og Rigsdag bestemt Adresse, i hvilket det — efter at der er udtalt Ønske om, at Folkeafstemningen maatte blive udstrakt til hele Slesvig Nord for Danevirke-Linjen — hedder:

Vi beder i denne Forbindelse den fra sønderjydsk Side rejste Tanke taget under Overvejelse, at Danmark faar overdraget Landet til den historisk nationale Grænse, men saaledes, at der ved Afstemningen gives de Distrikter, der maatte føle sig brøstholdne ved at knyttes til Danmark, Adgang til at komme til Tyskland, naar Flertallet af de stemmeberettigede udtaler sig derfor.

Adressen (se: Valdm. J. Harsløf’s Redegørelse i Slesvig delt, S. 190 ff.) blev sat i Omløb 7. Marts og havde 24. April samlet o. 90.000 Underskrifter. »Da den senere [Maj1919] af en Deputation med Kredsen af 1918’s Formand som Ordfører indleveredes til Regering og Rigsdag, havde den 116.485 personlige Underskrifter« (anf. St., S. 192).

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.