21. oktober 1918. Jacob Bergholts livvagt er ikke at spøge med!

Senest ændret den 17. september 2021 20:18

I.J.I Bergholt tilbragte krigen fra juni 1916 til maj 1917 på Østfronten, hvor han blev uddannet som maskingeværskytte. Herefter kom han til Vestfronten. Han var imidlertid kommet på lazaret og blev nu sendt østpå med lazarettog mod Tyskland. Disciplinen blandt soldaterne er mildt sagt elendig!

Som regel blev toget rangeret ind på godsbanegårdene ved de forskellige stationer, men i Køln kom vi ind på hovedbanegården.

Alle udgange var besat med bevæbnede dobbeltposter, og da vi spurgte forplejningspersonalet – det var kvinder fra Røde Kors – hvad dette skulle betyde, blev der svaret, at der var kommet telegram med besked om, at en meget farlig transport ville ankomme. Det vakte uhyre munterhed.

Normalt blandede jeg mig ikke i de forskellige episoder, men på en banegård var der nogle stykker, der var uforskammede over for to ældre jernbanemænd, der bad dem stige i toget.

Jeg syntes, det blev for meget af det gode og anmodede dem om at forsvinde op i toget.

En mand vendte sig om og sagde “hold kæft” til mig. Men det skulle han ikke have sagt. Hamborgeren, der gik ved siden af mig, havde tilsyneladende ikke glemt Richards henstilling om at passe på mig, for han stak manden sådan én på gummerne, at han gik i gulvet.

Derpå tog han ham i kraven og smed ham ind i toget, idet han sagde: “Der, hvor jeg kommer fra, plejer vi at følge Jacobs ordrer omgående.”

De øvrige fulgte lidt slukørede bagefter.

Da vi gik videre, hørte jeg den ene jernbanemand sige til den anden: »Himmel, hat der ‘ne Leibwache!« (Bevar mig vel. Han har vel nok en livvagt).

Han var sandheden nærmere, end han måske selv troede.

I.J.I. Bergholt: “Pligtens vej” (1969)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *