21. november 1917 – Eftermæle over Hans Schmidt

Avisen Hejmdal bragte den 7. december 1917 et “Eftermæle” over Hans Schmidt, der faldt den 21. november 1917.

Eftermæle

Atter er et tungt Budskab kommet til Lintrup Sogn, idet Gaardejer Hans Schmidts Hustru paa Aarlundgaard har faaet Telegram fra Batteriet om at hendes Mand er falden den 21. November.

Med Hans Schmidt er der igen gaaet en af vore gode Mænd bort, som Offer for Krigens Haardhed, og et godt Hjem har mistet sin Forsøger. For Fru Schmidt, der stammer fra Hillerød i Nordsjælland, og deres 2 smaa Børn er det et smerteligt Saar, der sent vil læges.

Hans Schmidt og Hustru havde Evne til at danne ét af de gode Hjem, der giver en Egn Værdi, og det var altid et godt Sted at gæste.

Hans Schmidt købte Gaarden godt et Aars Tid før Krigens Udbrud og viste sig som en dygtig, foretagsom Landmand, der var en Ære for sin Stand. Han viste straks sin Interesse for Hesteavlen ved at indkøbe gode Avlshopper af jysk Race, og han havde godt økonomisk Udbytte af Hesteoprdræt efter Hingsten ”Pionér”.

Hans Schmidt var Søn af Gaardejer Niels Schmidt og Hustru i Søbækled, og Deltagelsen ved dette Dødsfald er særlig stor der paa Egnen, da Familien Schmidt i Søbæklede i en kort Aarrække nu har mistet fem voksne Børn. Dette er kun faa Hjem der er blevne prøvede saa haardt af langvarige Sygdomme i deres Børneflok som Niels Schmidt og Hustru; men det skal siges til deres Ros, at de bærer Deres Sorg med en sjælden Taalmodighed, og med Tro paa det Godes Sejr, som de gode Mennesker de er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *