20. februar 1917 – Fra samlingerne: Matroshue

Tysk matroshue, på huebåndet står uden specificering af enheden “Kaiserliche Marine”. Båndet var fæstnet til  huen med en række løkker og kunne nemt udskiftes, hvis sømanden udkommanderedes til et nyt skib eller enhed. Midt på huen ses en korkarde med de kejserlige farver, sort-hvid-rød. Marinen bar ikke en nationalkorkarde på huen, da den modsat de forskellige hærenheder, der både bar den kejserlige og nationale, alene var kejserlig.

Matroshue (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)
Matroshue (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)

Inde i huen ses et rødt stempel: “B.A.K. 20.2.17 54”, hvilket betyder, at huen er udleveret af Bekleidungsamt Kiel 20. februar 1917. Der mangler et stempel med huens enhed og nummer på matrosen, den blev udleveret til.

Matroshue (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)
Matroshue (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *