Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året 1915 ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme.
Imidlertid skansede III bataljon ikke langt fra ”Königindorf” på en model. Hele det franske skyttegravssystem, som skulle stormes, samt vores forpostsystem blev med hjælp af flyveroptagelser eftergjort, om end kun i knæhøjde.
Så skulle stormen indøves og hver enkelt mand på det nøjagtigste gøres bekendt med det franske skyttegravsvirvar.
Den 20. februar var arbejdet gjort. Det var blevet klaret af III bataljon på tre dage med hver tolv timers arbejdstid, en helt ekstraordinær præstation. Det samme gjaldt også anlægget af en løbegrav mellem Sønderborger- og Flensburgervejen. Denne ”Glücksburgervej” skulle tjene til materielforstærkning og transport af sårede og var derfor anlagt i usædvanlig bredde. Den har senere vist sig meget velegnet, fordi fjenden i den korte tid inden kampen ikke fik skudt sig ind på den.
Ved fronten blev der ligeledes arbejdet feberagtigt. En række saper blev yderligere skudt frem. I sapespidserne opstod små materieldepoter, de blev fyldt op ved møjsommeligt slæbearbejde med skanseredskaber, økser, skovøkser, stålskjolde, sandsække, ammunition, håndgranater, lyskugler, spanske ryttere, pindsvinespærringer, hurtig-spærringer, bygningstræ, kort sagt alt, hvad der var nødvendigt til etablering af en ny stilling.
I små nicher stod stormstigerne tæt ved siden af hinanden. En række befalinger fra division, regiment og bataljon bestemte og regulerede på det nøjagtigste mål og tid for angrebet, inddeling, opmarch, artilleriforberedelse, stormtroppernes påklædning, forsyninger, sanitetstjeneste.
Målet var, som allerede nævnt, at fordrive fjenden fra det højdedrag, der lå lige foran. Fremstødet skulle på det dybeste sted nå 300 m ind i den fjendtlige stilling, ved siden af til venstre havde 89’erne en endnu længere strækning at tilbagelægge.
Tidspunktet for stormen var planlagt til den 27. februar kl. 5,30 om eftermiddagen. Fra hver bataljon skulle to kompagnier gå frem som stormtropper, ét kompagni skulle følge efter som materielbærere.
Bataljonernes fjerde kompagnier blev sammen med det 13. kompagni slået sammen til en forsyningsbataljon, der fik betroet at sørge for den samlede forsyning. Stormkompagnierne var igen inddelt i storm-, spærre-, skyttegravsrensnings-, skanse- og stikvejsgrupper.
Regimentets angrebsformering den 27.2.1916
(arabertal er numre på kompagnierne, navnene deres førere)
I bataljon II bataljon III bataljon
- Ledebur v.Schuckmann v.Alt-Stutterheim
stormkompagnierne
- Wrang 2. Fabian 5. Jaritz 7. Kalepky 11. Toft 12. Schwede
Transport- og stikvejskompagnier
- Kutscha 6. Weyhe 10. Blücher
Forsyningskompagnier
- v.Oertzen 8. Stolze 9. Jürgensen 13. Festesen
Stormgrupperne skulle støde frem 80 til 100 m længere end den linie, der skulle tages, og sikre de efterfølgendes arbejde, nemlig først spærregruppen, infanteri med tildelte pionerer, hvis opgave det var at afskære de erobrede skyttegrave for fjenden, d.v.s. kaste dem til eller blokere dem med pindsvinespærringer.
Skyttegravsrenserne hentede samtidigt den fjendtlige besætning ud fra dækningsrummene og sendte dem bagud. Skansegrupperne skulle straks gøre stillingen forsvarsduelig; endelig skulle stikvejsgrupper sørge for løbegravsforbindelse mellem den gamle og den nyerobrede stilling. Kodeordet for operationen var ”Erntebier” (”høstbryg”).
Artilleriet, som skulle gøre forarbejdet for indbruddet i den fjendtlige stilling, var betydeligt forstærket.
Til 18. feltartilleribrigade kom endnu et halvt batteri 21 cm mørsere, 10 batterier tunge felthaubitser, fire batterier lette felthaubitser, endvidere fire tunge og fire lette minekastere. De nye batterier skød sig ubemærket ind i ugerne før stormen.
Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”