Senest ændret den 7. januar 2015 14:48
Af Allan Otto Wagner.
176’eren Hemming Skov fra Københoved deltog i krigen på Østfronten
Den 1. Januar gik vi tilbage til Partokko for at nyde vor eneste rigtige Hvile. Vi forblev i Reserve 1. og 2. Nytaarsdag. Hvor utroligt det end lyder, maatte vi 2. Nytaarsdags Formiddag stille til et Par Timers Eksercits for om Eftermiddagen som Kontrast hertil at samles i en stor Lade til Feltgudstjeneste. — Julen var til Ende, den Jul, man i propagandamæssig Henseende havde lovet os skulde fejres hjemme hos vore kære, naturligvis efter vel overstaaet Krig. Første Termin, selve Kejserens Tilsagn om, at vi skulde naa hjem, før Træerne tabte Løvet, var forlængst overskredet.
Og for at vende os til Kammeraterne paa Vestfronten, var den af General Grev Haeseler berammede Frokost i Paris midt i September nu ogsaa ved at være en muggen Historie — i mere end een Forstand. Endnu var Uvejret over os, for vort Vedkommende paa Østfronten et ulideligt Skyttegravs-Virvar.
