19. september 1915. Tastesen på Østfronten: “Endelig var russerne drevet ud af byen.”

Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv.

Af Allan Otto Wagner

Nu var Jernbanen lavet i Stand, og vi kom med Toget til Krautsche. Derfra marscherede vi saa til Alt Seilburg, hvor vi mødte vort Regiment. Der kom vi til at grave Skyttegrave foran Byen. Vi laa her i otte Dage og stormede i den Tid 4 Gange med store Tab.

Endelig var Russerne dreven ud af Byen, men vi maatte trække os lidt tilbage igen for ikke at forskyde Fronten for meget. Da vi havde faaet anlagt Skyttegrave der, blev vi afløst af Landstormsmænd, og vi marscherede derfra den 19. September.

Der var allerede stærk Snestorm og Frostvejr. Vinteren var kommen meget tidlig og pludselig.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *