I sit Møde 19. Marts 1919 vedtog og fremsendte Kommissionen for de danske Anliggender følgende Indstilling til Fredskonferencens øverste Raad:
I sit Møde 21. Februar 1919 har de Allieredes øverste Raad besluttet at henvise til Kommissionen for de belgiske Anliggender Undersøgelsen af de danske Krav. Kommissionen har været stillet overfor følgende tre Anmodninger fra den danske Regering:
1. At Nordslesvigs Befolkning, betragtet som en Enhed, maa faa Adgang til ved Ja eller Nej at stemme om, hvorvidt den ønsker at genforenes med Danmark.
2. At de til Nordslesvig grænsende Distrikter af Mellemslesvig, deri indbefattet Byen Flensborg, saafremt de selv udtaler Ønsket derom, maa blive kaldede til ved en særlig Folkeafstemning distriktvis at udtale sig om, hvorvidt de ønsker at genforenes med Danmark.
3. At de nødvendige Betingelser for at sikre Afstemningens Frihed tilvejebringes ved Rømning af de tyske militære Styrker i de paagældende Egne og ved Indsættelse af en international Kommission til Forberedelse af Folkeafstemningen og til Ledelse af dens Gennemførelse.
Udkast til Artikler i Fredspræliminærerne
Kommissionen har den Ære, under Form af Artikler til Indførelse i
Fredspræliminærerne, at indstille følgende Slutninger, der er bleven enstemmigt vedtagne:
Til Støtte for ovennævnte Slutninger har Kommissionen den Ære at
fremføre følgende Betragtninger, hvorom der har hersket Enstemmighed:
I. Afstemnings-Principet
Kommissionen nærer den Anskuelse, at der er Grund til, i Almindelighed og i Overensstemmelse med det af den danske Regering udtalte Ønske, at give de danske Befolkninger i Slesvig Adgang til at udtale sig om deres Skæbne, hvortil de er saa meget mere berettigede, som de kan paakalde den femte Artikel i Pragfreden af 1866, hvori denne Ret udtrykkelig blev anerkendt, men som Preussen har afslaaet at bringe til Udførelse.
II. Nordslesvig
Den danske Regering foreslaar at dele Afstemningen i to Afsnit. I det første, som den kalder Nordslesvig, ønsker den, at der skal finde Afstemning Sted med kortest mulig Frist, og Resultaterne bør tages i Betragtning for det samlede Omraade.
Kommissionen har været af den Mening, at denne Anmodning bør
imødekommes.
Befolkningen i det nordlige Omraade af Slesvig er for Størstedelen af dansk Oprindelse, taler Dansk og har danske Sæder. Den har virkningsfuldt modstaaet Forsøgene paa Fortyskning, og der er overvejende Sandsynlighed for, at den med stort Flertal vil udtale sig for Genforening med Danmark.
Det er ønskeligt, at Folkeafstemningen finder Sted med den kortest mulige Frist for at gøre en Ende paa den Uvished, hvori denne Egns Indbyggere befinder sig om deres fremtidige Skæbne.
Afstemningen burde derfor finde Sted senest inden tre Uger efter Landomraadets Rømning af de tyske Tropper og Myndigheder og paa Vilkaar, som senere vil blive omtalt.
Denne Frist er iøvrigt nødvendig af Hensyn til den praktiske Forberedelse af Folkeafstemningen, og ligeledes for at de frivilligt eller tvungent udvandrede Slesvigere kan have Tid til at vende tilbage.
Dette nordlige Afsnit af Slesvig vil være at afgrænse under Hensyntagen til den danske Regerings Angivelser; det omfatter Landet mellem den nuværende dansk-tyske Grænse og en Linje, som gaar fra Sydspidsen af Als ind ad Flensborg Fjord til Kobbermøllebugten, op langs Krusaadalen, sønden om Frøslev, saaledes at Padborg bliver Grænsestation, og derpaa følger Skellet mellem Slogs og Kær Herred, Skelbækken og til sidst Sønderaaen og Vidaaen til dennes Bøjning mod Nord, hvorfra den gaar lige ud til Vesterhavet og videre ud om Nordpynten af Sild.
III. Andet Afsnit
Syd for det nordlige Afsnit findes en Egn, hvor der blandet i den dansktalende Befolkning findes mange tysktalende Indbyggere, der dog kan være af dansk Oprindelse. Det er ret vanskeligt at stedbestemme denne Befolknings nationale Sindelag. Alt leder dog til at mene, at de danske Sympatier er de talrigste.
For nu at skabe Mulighed for, at alle tilstedeværende Elementer frit kan træffe Bestemmelse om deres fremtidige Skæbne, har den danske Regering stillet Forslag om, at denne Egns Afstemnings-Resultater skal optælles for hver Kommune, og at Grænsen skal fastsættes paa dette Grundlag.
Kommissionen har antaget dette Forslag, der synes den at yde bedst
Sikkerhed for, at Befolkningerne frit kan træffe deres Valg. Det er dog en
Selvfølge, at ved Grænsens Fastsættelse maa de geografiske og økonomiske Vilkaar ( conditions) tages i Betragtning.
Derimod har Kommissionen ikke ment at burde følge den danske Regerings Forslag om at indskrænke Afstemnings-Rettens Udøvelse til at gælde for de Kommuner, som anmoder derom. Denne Fremgangsmaade vilde rejse alvorlige Vanskeligheder; det vilde være nødvendigt at fastsætte et Minimum for Ansøgernes Tal, og denne Vej vilde nødvendigvis føre til vilkaarlige Afgørelser. Det er desuden at frygte, at mange Slesvigere, der kunde ønske at blive Danske, paa Grund af Uvished om deres fremtidige Skæbne og af Frygt for Repressalier, hvis deres Kommune skulde vedblive at være tysk, vil nære Betænkeligheder ved at underskrive en Petition om Afstemning og derved offenlig tilkendegive deres Sindelag.
Kommissionen har derfor ment, at det var at foretrække, at Afstemning finder Sted i alle Kommuner i Omraadet Syd for første Afsnits Grænse og Nord for en Linje, der begrænser det Omraade, hvori Tyskheden er afgjort fremherskende. Kommissionen har iøvrigt ved Fastsættelsen af anden Zones Sydgrænse taget i Betragtning saavel de allerede indløbne Petitioner som Oplysninger, der er i dens Besiddelse, og som gør det muligt at bestemme, i hvilke Egne de danske Elementer forekommer i betydeligt Antal, uden dog at være overvejende i samme Grad som i første Afsnit.
Dette andet Afsnit, der ligger umiddelbart Syd for første Afsnit, strækker sig til en Linje, der i Retningen fra Vest til Øst gaar Syd om Øerne Amrom og Før, følger den sydlige Bred af Soholm Aa, forlader dens Løb Syd for Soholm og vedbliver at falde mod Sydvest, drejer Syd om Lyngsted og Østenaa, vender sig mod Nordøst til Kjærager, gør en Bøjning Syd om Frørup, tager atter Retningen Nordøst, idet den snor sig mellem Oversø og Store Solt, Jaruplund og Lille Volstrup, Tostrup og Veseby, Adelby og Rylskov, Munkbrarup og Bønstrup, Ringsbjerg og Langballeskov.
I denne Egn vil der være at afholde Folkeafstemning indenfor en Frist paa højst fem Uger efter Dagen for Afstemningen i første Afsnit.
Denne Frist er nødvendig af flere Grunde. Medens første Afsnit venter
Folkeafstemning, og alle danske Elementer, der hører hjemme dér, har taget deres Forholdsregler i Anledning af Stemme-Afgivningen, hersker der i andet Afsnit endnu Uvished om den Afgørelse, som vil blive taget. Følgen er, at de Slesvigere, som er udvandrede eller bortj agede fra deres Land, vender tilbage eller gør sig rede til at vende tilbage til første Afsnit, medens mange af dem, der hører hjemme i andet Afsnit, endnu ikke veed, om de bør vende tilbage. Det vil være retfærdigt at gøre det muligt for disse udvandrede at tage Del i Afstemningen. Det er heller ikke unyttigt at gøre det muligt for denne Egns dansksindede at vinde Tilliden tilbage og befri sig for den Frygt, talrige Tyskeres Tilstedeværelse indgyder dem.
IV. Folkeafstemningens Udvidelse
Burde man nu begrænse Folkeafstemningen til dette andet Afsnit?
Kommissionen har ment, at en saa afgørende Prøve maa anstilles til
Bunden og bør omfatte alle Dele af Slesvig, hvor der er nogen Udsigt til, at danske Sympatier vil vaagne til Selvbevidsthed og under en hemmelig
Afstemnings Beskyttelse ogsaa lægge sig for Dagen.
Samtidig har den anset det for nødvendigt at benytte denne Lejlighed til endeligt at afgøre Spørgsmaalet om dette Landomraades rette Tilhørsforhold og Befolkningens Præg (caractére).
Imidlertid har Kommissionen ment det unyttigt at udstrække Folkeafstemningen til hele Slesvig, hvis sydligste Del — Syd for Dannevirkes historiske Grænse — allerede langt tilbage i Tiden har været udpræget tysk.
Idet Kommissionen tager saavel de historiske Minder som de etniske og
geografiske Momenter (données) i Betragtning, anser den det for rigtigt, at der finder Folkeafstemning Sted indtil en Linje, som i Retning fra Øst til Vest tager sit Udgangspunk ved Sliens Munding, følger Slien indtil Syd for Byen Slesvig, følger Rejde Aa indtil Hollingsted inclusive og derefter Vejen til Husum inclusive, og fortsætter ud til Nordsøen, Syd for Øerne Nordstrand, Südfall og Süderoog.
Tredje Afsnit
Paa denne Maade skabes et tredje Afsnit, hvori Afstemnings-Resultaterne
ligesom i andet Afsnit vilde være at optælle kommunevis og at benytte som Grundlag for Grænsens Fastsættelse.
I dette Afsnit bør Afstemningen finde Sted fjorten Dage efter den Dag,
hvorpaa Folkeafstemningen i andet Afsnit er bleven afholdt.
Denne nye Frist er uundværlig. I disse Egne venter Befolkningen endnu mindre at blive kaldet til Afstemning. Desuden gør de tyske Embedsmænd og de her langt tættere tyske Befolkningslags Indflydelse sig langt stærkere gældende overfor Danskerne, som her findes betydelig mere spredt end i de andre Afsnit, og som derfor har Krav paa at faa Tid til at komme til Bevidsthed, saaledes at Afstemningen kan blive redelig og ærlig. Ganske vist er det fremherskende Sprog her Tysk, men der er dog Grund til at minde om, at Sproget ikke er et afgørende Bevis for Nationaliteten. Sæder og Skikke, Minder om en fælles Fortid, kort sagt Ønskerne og Bestræbelserne (aspirations) overlever ofte Brugen af det oprindelige Sprog.
Mange Danske, der tilsyneladende er fortyskede, vil kunne komme til Bevidsthed om deres sande Individualitet, naar de bliver Vidne til den nationale Bevægelses Udvikling, og naar de samtidig har gjort sig det klart, at de tyske Øvrigheders Rømning af Landet befrier dem for det tunge Tryk, et aldrig hvilende tysk Undertrykkelses-Arbejde har udøvet.
Folkeafstemningen bør iøvrigt finde Sted i denne Egn, selv om Resultaterne fra andet Afsnit skulde udvise Tilstedeværelsen af en Række tysksindede Kommuner. I modsat Fald vilde man nemlig ikke naa det tilstræbte Maal: at gøre Ende paa al Drøftelse om denne Egns Karakter.
V. De slesvigske Soldaters Hjemsendelse
Efter de interesserede Parters Anmodning er det blevet anset for nødvendigt i Fredspræliminærerne at kræve, at den tyske Regering uopholdelig skal løse af Tjenesten og hjemsende de Officerer, Underofficerer og Soldater, der er hjemmehørende i de Distrikter i Slesvig, som er kaldede til at stemme.
VI. Rømning
Det samlede Omraade, inden for hvilket Befolkningerne vil blive kaldede
til saaledes at stemme om deres fremtidige Skæbne, bør rømmes af de tyske Tropper og Øvrigheder indenfor den kortest mulige Frist; thi det har Betydning, at der uopholdelig skrides til Folkeafstemning.
I dette Øjemed foreslaar Kommissionen, at der i Fredspræliminærerne med Tyskland indføres forskellige Klausuler, hvis Hensigt er at sikre Landets Ro og Orden og Afstemningens Frihed. Rømnings-Fristen er blevet fastsat til ti Dage; det drejer sig om smaa Garnisoner og et ringe Antal Embedsmænd.
International Kommission
Saa snart Rømningen er begyndt, vil det være rigtigt straks at overdrage
Myndigheden, ogsaa den almindelige Politi-Myndighed over Egnen, til en
international Kommission, der faar til Opgave at overvaage selve Folkeafstemningen og at sikre dens Frihed og uhindrede Udførelse. Kommissionen vil kunne have sit Sæde i Flensborg; dens Myndighed vil blive nærmere bestemt i Fredspræliminærerne. Den internationale Kommission bør være sammensat af fem Medlemmer: tre Kommissærer, udnævnt af de fem allierede og associerede Regeringer, en norsk og en svensk Kommissær, valgte af Hensyn til deres Kendskab til skandinavisk Sæd og Skik.
Det vil være ønskeligt, at den internationale Kommission ikke kommer
til at tælle hverken tyske eller danske Medlemmer, men at den derimod som tekniske Raadgivere kan knytte til sig Tyskere og Danskere, som den selv vælger paa Stedet.
Sømilitære Styrker
Det vilde være ønskeligt, om der, samtidig med at den internationale
Kommission tager Sæde i Flensborg, til denne Bys Havn kunde sendes enten et Krigsskib af nogen Betydning eller flere mindre Skibe, som medfører Korps, der i givet Tilfælde kan landsættes (nogle Hundrede Mand). Der burde allerede nu træffes Foranstaltninger i dette Øjemed. Krigsskibet kunde benyttes til at transportere de tre allierede Kommissærer til Flensborg.
Afstemningens Regler og Vilkaar
Det tilkommer den internationale Kommission at fastsætte Regler og
Vilkaar for Afstemningen (les conditions matérielles du vote).
Der er truffet Omsorg for, at de Slesvigere, som er bleven tvungen til at forlade deres Hjemstavn, kan vende tilbage for at deltage i Afstemningen.
Paa den anden Side er de i den sidste Snes Aar i Massevis indvandrede Tyskere — medens Undertrykkelses-Politiken jog talrige Slesvigere bort — bleven udelukkede [fra Deltagelse i Folkeafstemningen].
Option
I Artiklerne vedrørende Option er Adgang til at optere nægtet de talrige
Tyskere, der lige siden den tyske Revolutions Begyndelse har slaaet sig ned i Slesvig uden at have nogensomhelst Tilknytning til dette Land, og som der [derfor] ingen Grund kan være til at give Adgang til under dansk Etikette at styrke de tyske Befolkningsdele.
Landomraadernes Overdragelse
Kommissionen har ligeledes beskæftiget sig med den Fremgangsmaade, der skal følges af henholdsvis de danske og tyske Myndigheder efter Grænsens Fastsættelse. Den har anset det for uomgængelig nødvendigt at imødekomme Danmarks og de danske Slesvigeres enstemmige Ønske, og den har derfor besluttet, at de danske Myndigheder vil kunne besætte den nordligste Zone straks efter Forkyndelsen af Afstemningsresultatet i denne Zone. Denne Beslutning vil blive modtaget med Glæde af Danskerne saavel i Kongeriget som i Slesvig.
Kommissionen udtaler Haabet om, at de forskellige Forholdsregler, den har truffet, vil gøre det muligt at opfylde de allierede og associerede Magters Ønske om endeligt og i Overensstemmelse med Befolkningernes Attraa at afgøre de danske Landomraaders Skæbne, som Tyskland for Tiden har i sin Besiddelse.
Herved vilde det være lykkedes at genoprette Følgerne af den i 1864 begaaede Handling, som dannede Indledning til en Politik, hvoraf der gennem mere end et halvt Aarhundrede er fremgaaet Overgreb paa Folkenes fredelige Udvikling.
19. Marts 1919
(Undertegnet)
A. Tardieu, Formand Charles H . Haskins Stanley, D . Embick, Col. Eyre Crowe G.W. Headlam-Morley, J. Laroche, A. Ricci Busatti, L. Vannutelli Rey, Kato Sakutaro Tachi.
Med Indstillingen følger foruden et Kort (tysk Generalstabs-Kort), hvorpaa Zone-Grænserne er indtegnede med Linjer i rød, grøn og blaa Farve, en kort statistisk Oversigt, hvis Kilde er den preussiske Statistik fra 1905 og 1910.
De anførte Tal er følgende:
Første Zone: 3.994 Kvadratkilometer med 166.966 Indbyggere.
Anden Zone: ca. 1.300 Kvadratkilometer med rundt 101.500 Indbyggere.
Tredje Zone: 1.835 Kvadratkilometer med 112.213 Indbyggere.
Hele Afstemnings-Zonen (fra Kongeaa-Grænsen til tredje Zones Sydgrænse):
7.129 Kvadratkilometer med 380.679 Indbyggere.
Indstillingen omdeltes 22. Marts til Konferencens Delegationer.
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.