Mathias Møller fra Sønderborg gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 69. Efter at have været indsat ved bl.a. Somme i 1916, blev regimentet flyttet til østfronten i foråret 1917.
Jeg husker så tydeligt Stemninger og Følelser hin Morgen den 18. Maj 1917, da Afgørelsen faldt, og vi marcherede til Banen for at blive indladet. Det var, som om Benene vilde gå hurtigere, for at vi kunde komme af Sted så hurtigt som muligt. Der var noget i os, som endnu var bange for, at det skulde blive Løgn.
Men der skete intet. Indladningen tog lang Tid, dog vi kom af Sted: Først nogle Dage senere gik Tæppet op for Ouverturen til Flandernslaget. Et af Krigens frygteligste såkaldte Materielslag tog sin Begyndelse. Men vi var borte. Vi slap denne Gang.
Vi blev indladet i Kreaturvogne. Vi syntes jo nok, at det kunde have været lidt mere komfortabelt. Men det gik udmærket. Vi havde Bænke at sidde på og Halm at ligge i, det var bedre end at ligge i Ler og på Jord.
Dørene måtte om Dagen stå åben, for at man kunde se ud. Det var Maj Måned, Vejret godt, og det gik udmærket. Rejsen varede 5 Døgn, og vi fik mange skønne Egne at se.
Rejsen gik tværs gennem Belgien, et afvekslende Landskab. Ved Herbesthal passerede vi den tyske Grænse, over Aachen kom vi til Køln, videre gennem det skønne Sauerland, Thyringen og Brandenburg til Berlin, dernæst videre mod Øst. I Østpreussen ved Mlava passerede vi påny Grænsen, og videre gik det over Warschau, Brest-Litovsk til Baranovitchi, hvor vi den 22. Maj blev udladet.
Med en lille Feltbane og delvis ved March nåede vi en idyllisk Reservestilling i en Skov i Egnen Nord for Pripetsumpene.
Her lå vi en kort Tid. Vi kom ikke i Stilling. Det kunde ikke være ret langt til Fronten. Man kunde tydeligt høre Geværskuddene smælde. Om Dagen var det altid roligt, men om Natten var der lidt Geværild. Et Kanonskud var en Sjældenhed. Det måtte være en dejlig Stilling.
(… fortsættes)