17. november 1914. Østfronten: LIR84 ”Kampene om Lötzen fæstningen”

Senest ændret den 22. februar 2016 17:01

Af Allan Otto Wagner

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under 34. Landwehr Brigade og Landwehr-Division Jakobi (tidligere Goltz og Einem), som var en del af den 8. Arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner i efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.

De Masuriske søer med Lötzen fæstningsanlægget var hjørnestenen i forsvaret af Østpreussen.

Siden afgivelsen af XXV. Reservekorps til 9. Arme var forsvaret af fæstningen Lötzen overladt til 33. Landwehr Brigade (33.L. på kortet) under Generalløjtnant v. Einem. De afværgede fra midten af november angreb fra en langt overlegen fjende.

Nord for søerne til Darkehmen stod Landwehr Division Jacobi med 34. (34.L. på kortet) og 6 Landwehr Brigade for forsvaret af sydfløjen af Angerapp stillingen og mod dem trængte det II. Kaukasiske Korps sig forsigtig frem.

Presset fra fjenden tvang Oberbefehlshaber til at forstærke forsvaret af Lötzen fæstningen med det 41. Kavaleri Brigade (41. på kortet) til Angerburg, men han måtte gribe til troper fra Nord fløjen. Den 15. var allerede det 70. Landwehr Brigade (70.L. på kortet) trukket tilbage til Lötzen og den 16.-17. november måtte 3. Reserve Division aflaste Jacobi Divisionen. Også I. Armekorps blev trukket sydpå.

1914-11-17 LIR84 - Die Kämpfe in Ostpreussen - Lötzen 17. nov. 1914
Die Kämpfe in Ostpreussen – Lötzen 17. nov. 1914

Af kortet kan man se 34. Landwehr Brigade (34.L) stå lige øst for Angerburg. Det var her at min oldefar Otto Theodor Wagner lå i stillingskrig i landsbyerne Wenzken og Buddern. Landsbyerne fremgår ikke af kortet, men landsbyen Gr. Strengeln ses sydligst af 34. L’s front og af den havde han dette postkort.

1914-11-17 LIR84 Aus den Kämpfen um Angerburg - Das gans zerstörte Dorf Gross-Strengeln

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *