Brev fra Thyge Thygesens kammerat Marius, som han havde gjort tjeneste med i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36 til han blev såret i september 1916.

d. 17. 6. 17.

Kære Thyge!
Først vil jeg nu sige dig Tak for det kære Brev som jeg i aftes har modtaget. Du kan tro jeg har ogsaa ventet at høre fra dig. Da vi laa i Ro i Aira, fik jeg Brev fra dig, og jeg skrev saa igen samme aften. Dette Brev fik jeg saa tilbage med Paaskrift ”Zurück, m[?] Arbejdskommando 57.” Jeg viste jo saa at Du var ikke mere der, jeg troede at Du maaske var kommen til Eisleben igen. Jeg seer at Du er Hjemme og har Udsigter efter at blive det, Du kan tro jeg under dig det af ganske Hjerte.

Sørgelig at det er gaaet Niels Platz saadan, har nu gjort alting med fra Begyndelsen, men desværre saadan vil det vel gaa os alle. Du kan tro jeg er saa vidt at hvis jeg kommer i Trommelild igen, troer jeg nok at jeg bliver helt skør i Hovedet. Maaske varer det ikke ret længe, Udsigterne er ikke af de beste. Vores Stilling er ikke så daarlig som jeg havde forestillet mig, vi ligger her hvor vi for et Aar siden laa, naturligvis ikke i de Stillinger. Franskmanden har alle Høje, han kan direkte see ned i vores Kochgeschirr hvad vi om Aftenen faar. Du kan jo nok tænke dig at de Høje lader de ham ikke. Alt er fuldstændig itu trommelt, vi maa nu arbejde ligesom efter Offensiven i Champagnen, vi kommer ikke til Besindelse.

Nu er det ellers nogenlunde rolig, vi har endnu heller ikke Dækninger, vi ligger helt til fri Felt, har kun Teltbanen over Hovedet. Vi ligger for Tiden i Ro i en Skov, her er det ganske dejlig, kun Flyverne kommer om Natten og kaster Bomber. Jo længer det varer desto daarligere bliver det.

Jeg tænker om en 14 Dage at komme paa Orlov, skal nok besøge dig. Nu til slut være du, dine kære Forældre og Søskende i Herrens Navn mange Gange hilset fra din hengivne Ven.

Marius.

(Privateje)