17. juli 1918. Stadig intet flyverforsvar ved Luftskibsbasen i Tønder

Luftskibsbasen i Tønder (Marine-Luftschiff-Detachement Tondern)  var den nordligst beliggende tyske base. Mere end en fjerdedel af alle den tyske marines luftskibsflyvninger blev foretaget herfra.

Stadig intet nyt med flyvepladsen ved Tønder; eller rettere: Det var gamle nyheder; nemlig at planeringsarbejderne på start- og landingsbanen stadig ikke var fuldført og at vi dermed fortsat ikke havde nogen jagereskadrille til beskyttelse mod flyverangreb.

Hver anden dag var en jager forulykket og trimlet omkring på den helt umulige landingsplads, og så havde man trukket jagereskadrillen væk, indtil i det mindste en del af landingsbanen var nogenlunde brugbar.

Indtil da må antiluftskytset tage sig af forsvaret. Nåja! Vi kendte den slags af egen erfaring og var med rette temmelig skeptiske.

Fra: Kapitänleutnant Horst Treusch von Buttlar-Brandenfels: “Zeppeline gegen England”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *