Inger og Jørgen Friis

16. juli 1915 – Inger Friis: “De skriver og taler så meget om fred til efteråret”

Senest ændret den 23. august 2016 8:46

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 16 juli 1915

Kære Jørgen!

… I dag har karlene kørt gødning igen, det gir vist ikke så meget for dem, når de selv gør det. Det går ellers godt nok med at komme op og komme i gang…

De skriver og taler så meget om fred til efteråret, men det ville jo være så glædeligt, så man næsten ikke tør vove at tro det.

I dag har overløjtnanten været her igen. Det er anden gang, han kommer kørende, og så kan du ellers tro, Bachmann får feber. Overløjtnanten er nok meget streng, og så ligger de altid og kører fejl i byen, kører til Knud i stedet for til Store Anslet, og så biir han gnaven. I civil er han købmand i Hamborg. De var to løjtnanter i dag, og de var rigtig inde i stalden og kigge på skimlerne. Det gør underofficererne også, de er her også hver formiddag. Dem kan de lide. Blot de ikke kommer i tanke om, at de var gode til rideheste. Agnete er ved at blive kendt med Bachmann. Pigerne siger, at hun i dag sad hos ham i sofaen og spiste stikkelsbærgrød med strøskeen, han gir hende jo chokolade, og Agnete vil altid gerne sidde i sofaen. De andre to er lidt mere fremmede for ham. Kirstine taler forresten mere om dig nu. Hun vil have, at du skal komme, det biir hende for langt. Louise sover hver nat i din seng, og det er jo en hel herlighed, og jeg synes også, det er rart, for det er så trist med den tomme seng. Så tænker jeg jo på, at du ligger i en stald, og så blir det hele meget kedeligt. Jeg gider slet ikke gå og lave ekstra mad til ham feldweblen*, når du ikke kan spise med, jeg sidder selv i borgestuen, som vi plejer, og lidt skal han jo have, når vi får betaling for ham.

Hundredmarksedlen er vekslet og givet ud. Jeg er helt ked af det, men nu lægger jeg et lille regnskab hos, som omtrent passer…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*Se leksikon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *