Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på Vestfronten. I begyndelsen af maj fik han sin første orlov, men i slutningen af måneden var han tilbage i skyttegravene i Frankrig.

I skyttegraven d. 15. Juni 1915.

— — — Det er nu aften igen, og jeg sidder og venter på, at det skal blive så mørkt, at jeg kan få ilden tændt for at koge middagsmad. I aften skal det nok være noget, der hedder „Geflügel“. Hvad det er for en slags „flügel“, aner jeg ikke, og jeg tænker også, at jeg er lige klog, selv om jeg spiser det.  Hovedsagen er jo, at det smager os, og det gør det som regel. Spisesedlen fra køkkenet er meget nem: ærter, bønner og ris og så forfra igen, eller også det hele sammen. Det er jo noget, man snart bliver ked af, særlig da det ikke er godt tillavet. Jeg koger i denne tid hver aften eller rettere sagt nat, for hele natten går næsten med, når man skal stå vagt den halve tid. Men så sover vi om dagen, som regel fra 4 til 12. Så får vi davre, og så skal man til at tænke på at skrive el. lign. I aften skal jeg også koge abrikosgrød til imorgen. Mælk kan vi købe i dåser, og det skal fortyndes m ed vand som 1 :4. Du kan tro, det er noget der smager, sådan en fin grød med mælk til. Alle kammeraterne har også været her for at „smage”. — —

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 98-99)