Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I juli deltog han i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 15. juli:

Russerne holder endnu Stand, dog er de gaaet et par Kilometer tilbage. Artilleriet arbejder igen helt voldsomt, saa Russerne snart vil rykke ud igen, vi bagefter. Indtil nu har vi kun 1 Saaret, Leutn fra 9 Komp er falden ogsaa en 86er. Russerne forkryber sig i Kornmarkerne, men der bliver de ogsaa fundet af Schrappnellerne eller af os, naar vi gaar frem igen. Det maa sandelig ikke være rart at være Russer i disse Dage i det voldsomme Artillerieild. Bygningerne alle forladte af Indbyggerne, tildels er de ogsaa helt ødelagte fra forgaaende Kampe – Tyskerne har været her 4 Gange, nu er vi her for femte Gang og gaar vist ikke tilbage mere – Vi har i Dybden erobret ca. 15 klm, ved ikke i hvad Længde der er angrebet, dog er det et stort Slag.

I dag er Vejret Gud ske Lov bedre, det er kedeligt at gaa og ligge omkring paa Markerne i Regnvejr – gennemvaade maa vi sove en liden Stund, naar Lejligheden byder sig og mest paa fri Mark. Vi gaar lige gennem høje Kornmarker, meget Korn bliver tilintetgjort, men det er dog ikke saa slemt som store Mennesketab, forholdsvis meget smaa Tab ved alle Regimenter. I Gaar i det Regnvejr holdt vi Middagsrast paa en Mark, da maat[t]e jeg virklig le over alle de Soldaters forskellige Stillinger, de indtog i Søvne. Flere stod oprejst og sov og faldt saa pludselig for eller bag over, en som faldt forover, faldt lige ned paa Geværløbene og stødte sin Næse, saa den blødede. Andre sad paa Tornisterne, faldt ogsaa for eller bagover i Morasten – andre laa med Ansigterne lige op i Regnen og Piben eller Cigaren i Munden, alle paa den bare Jord og naa[r] de saa blev vaagen, gyrede de af Kulde. Jeg foretrak at gaa lidt omkring. Nissen gik en Tid lang med mig, men saa vilde han ogsaa sove. Dagen bliver dog meget lang og henimod Aften, da vi g[j]orde Holdt i en Kornmark, smed jeg mig dog ogsaa ned i det vaade Korn og sov ogsaa godt. Vi er endnu her i Landsbyen. Form Kl. 9.

– Klokken blev næsten 2 Efterm., da gik vi ud paa Marken. Artilleriet arbejdede endnu helt voldsomt – vi kom kun et lille Stykke, saa blev vi modtaget af Schrappnell fra det russ. Artillerie – ingen Tab – derfra skulde vi naa et par Huse, som laa ca. 500 Meter frem. Det gik ogsaa godt. Derfra til venstre over Marken til Landsbyen Somcjonowe – paa denne Rejse nogle Saarede. Da jeg havde naaet denne Bye, fik jeg Opdrag at gaa frem derfra mod den til højre for os liggende russ. Skyttegrav, der var en Lukke [et hul/red.] mellem Regiment 128 og vort I. Bataillon, som skulde udfyldes af vort Kompagnie. Nu begyndte Spillet altsaa først rigtigt, vi styrtede altid hurtigt frem, omtrent 20 mtr. af Gangen for ikke at byde Russerne for god Lejlighed til at ramme. Regiment 128 laa foran os i Fægtning, derhen maat[t]e vi først søge at komme – jeg lod altid Folkene løbe frem, naar vort Artillerie afgav Salver paa de russ. Skyttegrave, saa vilde Russerne dukke sig, regnede jeg ud. Vi naaede Regimentet uden Tab i min Nærhed – kun lige der ankommen gik det paa hele Linien frem i Stormløb mod Skyttegraven. Russerne skød hvad de kunde næsten til vi stod i Skyttegraven hos dem, men saa bad de om Naade og løftede Hænderne op. De blev jaget tilbage til vor Reserve, som bragte dem videre. Det var et mærkværdigt Syn at se alle de fangne Russere løbe hvad de kunde med løftede Hænder, alle skrigende op med stor Angst i Minerne. Ved Stormen faldt dog desværre en Mand af miene (Kriech), han er at see paa Billeder under “Fuchsschwantz” og hvor vi sidder paa Bordet – en anden (Mazureck) blev saaret i Armen. Vi blev nu der til henimod Aften, saa blev vi afløst og gik vor Middagsmad – Derfra kom vi i Biwak paa en Mark ved Leschtje – Byen hvor Kampen gik ud fra hed Semejewo Nowe. Vi sov i Telte, ganske godt.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)